Tryksprøjter

Brug tryksprøjte i haven

Pyyyh! Som haveejer kan du næsten få sved på panden bare ved at tænke over alle de opgaver, der hører haven sig til. Græsslåning, plantning af blomster og fjernelse af ukrudt. Og apropos ukrudt så kan du med en tryksprøjte gøre havelivet nemmere, hvis du køber en tryksprøjte på Bilka.dk.

Gør haven pæn med en tryksprøjte

Det er meget forståeligt, hvis du gerne vil gøre havearbejdet nemt og bekvemt. Så meget som det nu engang kan lade sig gøre. For at kravle rundt nede på alle fire er ikke noget, som alle haveentusiaster synes om. Og hører du til den gruppe, vil du elske at have en tryksprøjte stående blandt de andre haveredskaber.

For opgraderer du redskabsskuret eller baghuset med en tryksprøjte, kan havearbejdet gøres nemmere og mere effektivt. Ukrudt kan holdes nede, mens dine blomster i blomsterbedene vil nyde at få tilført lidt ekstra vand ud over det, som vejrguderne sender foroven.

Hold ukrudt og mos i skak med en tryksprøjte

Brændenælder, mælkebøtter, padderokker, skvalderkål samt tidsler – ja, listen er lang over forskellige ukrudtstyper. Som udgangspunkt er det meste ukrudt ikke skadeligt for din have, men ikke desto mindre er det træls at have ukrudt mellem fliserne i terrassen, blandt stenene i indkørslen, imellem blomsterne og ikke mindst på græsplænen.

Nogle gange kan ukrudtet og mosset være så sejlivet at hive op, at du må ty til andre metoder. Ukrudtsmidler er et godt alternativ og effektiv til bekæmpelse. Og fylder du ukrudtsmidler på en tryksprøjte, gør pumpesystemet det nemt at dosere, hvor meget der kommer ud.

Vand med en tryksprøjte

Pumpesystemet gør det også nemt for dig at vande haven, hvis du bruger en tryksprøjte til dét. For med nogle tryk kan du enkelt og simpelt sprøjte vand på blomsterne eller de andre planter, som nænsomt skal have vand. Det er dog en god idé ikke at have brugt tryksprøjten til ukrudtsmidler inden, da det ellers kan skade blomsterfloret.

Men lige meget om du skal vande eller sprøjte for ukrudt i haven, vil det glæde dig, at mange tryksprøjter fra Bilka.dk enten har en skulderrem eller en bæresele. Sådan bliver sprøjten praktisk at håndtere, når du slipper dine grønne fingre fri i haven.