10 tips til bedre mountainbike teknik

Få den helt rette MTB teknik på cyklen og få tips til, hvordan du klarer forhindringer i terrænet

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

 

At køre på mountainbike handler ikke kun om at have stærke ben og gode lunger. Din teknik er mindst lige så vigtig. Ved hjælp af nogle få tips og tricks kan du blive flyvende, selv når terrænet er allermest udfordrende.

Tekniske udfordringer, fart og hurtige beslutninger er nogle af de mest fascinerende ting ved at køre på mountainbike. Derudover er den friske luft og adrenalinsuset også en af de gode oplevelser ved mountainbikes.

Når du suser rundt i terrænet i skoven, bliver du hele tiden mødt med udfordringer såsom:

  • Kan jeg køre op ad den stejle skråning, eller må jeg stå af?
  • Skal jeg dreje til højre, venstre eller køre henover rødderne forude?
  • Hvor dybt er det vandhul forude?

10 tips til MTB teknik

Nedenfor kan du se 10 tips til, hvordan du kan forbedre din mountainbike teknik. De 10 tips er baseret på mountainbike tips fra Aktiv Træning, og du kan læse meget mere om mountainbikes på deres hjemmeside.

 

1. Stå op, når det bliver udfordrende

Hvis du pludselig møder en udfordring, der virker svær, er det en god idé at stå op på cyklen, så du fordeler vægten på både arme og ben. På den måde kan du bedre balancere på cyklen og reagere hurtigere på udfordringerne.

 

2. Læn dig bagud, når du skal nedad en stejl bakke

Når det går stejlt nedad bakke, kan du længe bagdelen bagud, så du får vægten bagud. Jo stejlere bakken er, jo mere skal du læne dig bagud. På den måde kan du undgå, at du ikke styrter over styret, og du undgår dermed også at få overbalance.

 

3. Brug dine arme til at gøre dig bred

Når terrænet bliver svært pga. sten, rødder og huller, kan du bøje dine albuer og gøre dig bred. Så får du bedre kontrol over styret, og dit forhjul kan bedre stå imod de stød, der kommer fra terrænet.

 

4. Hold farten, når du møder udfordringer

Det er vigtigt, at du holder farten, selvom du møder svære udfordringer. Hvis du ikke holder farten, kan du få for lidt fart på og derfor ikke manøvrere gennem udfordringerne, og du kan derfor blive afsporet. Træd derfor altid let i pedalerne og hold fart i cyklen.

Hvilken mountainbike skal jeg vælge?

Er du klar på fart i skoven og bakket terræn? Så er en mountainbike helt sikkert noget for dig! I denne guide hjælper vi dig med at finde ud af, hvilken mountainbike du skal vælge, så du kan overkomme de vilde udfordringer i skoven.

5. Læn dig frem i sadlen, når det går opad

Når det går stejlt opad, kan du rykke bagdelen frem i sadlen og presse kroppen ned mod styret. Med mest vægt på forhjulet kan du undgå, at cyklen stejler, og du kan stadig styre, mens du klatrer opad.

 

6. Brug forbremsen

Når du bruger forbremsen, skal du klemme forsigtigt på bremsen og gradvist trykke mere til. Så undgår du nemlig, at du bremser for hårdt og forhjulet derfor bliver blokeret. Forhjulet skal være lige, når du bruger forbremsen, så du undgår at blive afsporet.

 

7. Kør lige over forhindringer

Kør altid lige over de forhindringer, du møder. Hvis du kører skråt over dem, kan du risikere, at cyklen skrider. Når du kører lige på forhindringerne, får du god balance og mindsker risikoen for at styrte.

 

8. Kig frem og læg en plan

Kig altid et mellem 3-5 meter fremad, så du kan se udfordringerne og lægge en god rute. Hvis du kigger nedad, kan du måske overse forhindringer, hvilket kan slå dig ud af kurs eller medvirke til styrt.

 

9. Gear ned i god tid

Det er svært at skifte gear, når du er på vej opad en stejl bakke. Derfor er det en god idé at geare ned i tide, så du er klar til indtage klatrepositionen og komme opad den stejle bakke.

 

10. Løft forhjulet for at passere en forhindring

Hvis du støder på en forhindring, du mener, at du godt kan køre over, skal du løfte forhjulet. Når du løfter forhjulet lige inden forhindringen, kan du undgå at styrte eller blive afsporet. Forhjulet skal altid pege ligeud, når det rammer jorden igen for at undgå styrt.