Guide til valg af carport
Bliv klogere på carporte her
FAQ om carporte
Skal du ud og investere i en ny carport? Så læs denne guide som en start. Her kan du blive klogere på de forskellige carporte og deres fordele mm.
Dét skal du overveje
- Materiale
- Størrelse
- Placering
- Underlag
Materiale
Træ eller aluminium?
Du finder carporte i forskellige materialer. Med en træcarport får du et blødere og mere naturligt udtryk i forhold til aluminiumscaporten, men carportens fremtræden er et spørgsmål om smag og behag.
Det er vigtigt, at du ikke udelukkende tager stilling til materialet ud fra, hvad du synes, er pænt. Du bør også overveje materialet ud fra, om du fx vil have en carport, der skal vedligeholdes, eller du er mere til én, der er vedligeholdelsesfri. Se nedenfor, hvilke egenskaber carportene har i de to forskellige materialer, som vi typisk forhandler her på Bilka.dk:
Egenskaber | Træ | Aluminium |
Modstandsdygtig overfor korrosion | JA | JA |
Inkluderet nedløbsrør | NEJ | JA |
Vedligeholdelsesfri | JA | NEJ |
Let at samle | JA | JA |
Forankring inkluderet | NEJ | JA |
Stærk og stabil konstruktion | JA | JA |
Flot fremtræden | JA | JA |
Tagspåner eller polycarbonat?
Derudover er der forskellige materialer du kan overveje i forhold til taget:
Egenskaber | Tagspåner | Polycarbonat |
Snelast | Varierer | 150kg/m2 |
Lystransmission | NEJ | JA |
UV-beskyttende | JA | JA |
Vedligeholdelsesfri | JA | JA |
Modstandsdygtig overfor hagl | NEJ | JA |
Størrelse
Første step inden du bestiller din carport er at måle op, så du sikre dig, at du får bestilt den rigtige størrelse. Du skal huske både at måle den ønskede placering, samt de køretøjer, der skal kunne stå i carporten.
Når du overvejer størrelsen på din carport, er det vigtigt at tage hensyn til flere faktorer. Bygningsreglementet har fastsat maksimale størrelsesgrænser, så det er afgørende at sikre, at din carport overholder disse regler for at undgå byggetilladelse - fx må det samlede areal på sekundær bebyggelse ikke overstige 50 m2. Overstiges dette, kræves byggetilladelse.
Derudover skal du tage højde for det specifikke anvendelsesformål, da størrelsen kan variere afhængigt af, om carporten primært er beregnet til én bil, flere køretøjer eller andre formål som opbevaring.
Overvej også den tilgængelige plads på din ejendom og sørg for, at carportens størrelse passer ind uden at krænke afstandskrav til skel og naboejendomme.
At tage højde for fremtidige behov kan også være en god ide, så du undgår behovet for at udvide eller ombygge senere.
Tjek altid op på de gældende regler i Bygningsreglementet samt eventuelle særregler i dit lokalområde.
Placering
Placeringen af din carport skal passe til dit hus, formålet og omgivelserne.
Særligt afstanden fra skel, skal du være opmærksom på. I følge bygningsreglementet skal en carport/sekundær bebyggelse placeres minimum 2,5 meter fra skel. Desuden er flere andre betingelser, der skal overholdes, for eksempel:
Hvis du opfører en carport inden for 2,5 til 5 meter fra skellet, er der flere betingelser, der skal overholdes i henhold til de danske bygningsregler. Disse inkluderer:
-
Højdebegrænsning: Carportens højde skal typisk være inden for visse grænser. I mange tilfælde må sekundær bebyggelse ikke overstige 2,5 meter i højden.
-
Taghældning og -materiale: Der kan være specifikke krav til tagets hældning og materialevalg, især når det ligger tæt på skellet, for at minimere risikoen for skader på naboejendomme.
-
Afstand til andre bygninger: Udover skelafstanden skal man også overveje afstanden til eksisterende bygninger på ejendommen for at sikre overholdelse af brand- og sikkerhedskrav.
-
Æstetiske hensyn: Nogle kommuner har regler for, hvordan bygninger, herunder carporte, skal se ud, særligt i forhold til eksisterende bygninger og det omkringliggende miljø.
-
Regnvandshåndtering: Der skal tages hensyn til, hvordan regnvand fra carportens tag afledes, især for at forhindre vand i at løbe ind på naboejendomme.
-
Planlægnings- og miljøhensyn: I nogle tilfælde kan der være yderligere planlægningsmæssige eller miljømæssige hensyn, såsom beskyttelse af træer eller begrænsninger i områder med særlig landskabsværdi.
Tjek derfor altid op på de gældende bestemmelser fra Bygningsreglementet samt undersøg lokalplanen for dit område/rådfør dig hos kommunen, da der kan være lokale variationer og supplerende krav.
Carportens underlag
En sidste vigtig ting at være opmærksom på, er, hvilket underlag der er på den ønskede placering:
- Hårdt underlag: Sørg for, at du kan bore ned i underlaget for at forankre benene, og at overfladen bliver stabil.
- Blødt underlag fx grus og græs: Sørg for, at du kan skabe et solidt fundament for at forankre benene.
Vi håber, at du er blevet klogere på, hvilken carport, der passer til dit hjem. Her på Bilka.dk forhandler vi flere forskellige carporte, så kast et blik på udvalget og find din nye carport.