Æggebakke krea
Forvandl tomme æggebakker til hjemmelavet påskepynt med denne nemme krea-guide. Se hvordan du laver de fineste påskeliljer her.
Æggebakker er oplagte til krea – især til påske. I denne guide viser vi, hvordan du laver en dekorativ blomst af æggebakker, som kan hænge i vinduet som påskepynt.
Krea med æggebakker er en hyggelig aktivitet, både alene og sammen med børn, og det færdige resultat er altså virkelig fint! Kig med her.
Rigtig god påske til dig og din familie.
Du skal bruge:
- Saml og gem æggebakker i god tid inden DIY’en skal laves. Der er 4 toppe i hver bakke (med 12 æg), og der skal bruges 13 til en blomst. Herudover skal der bruges:
- Limpistol og lim
- Grøn jutesnor (eller anden snor)
- 1 gul pompom
Sådan gør du:
Klip toppene af æggebakkerne, og klip enderne i takker, så det ligner blomsterblade.
Lim toppene sammen én efter én. Der skal bruges 13 toppe til én blomst. OBS. Hvis der ikke er hul i æggebakke-toppen, skal der laves et lille hul, så snoren kan komme igennem.
Klip en snor og bind en stor knude i enden. Vi har brugt grøn snor.
Stik snoren ind igennem blomstens midte.
Sæt pompom'en på snoren og træk snoren resten af vejen igennem blomsten.
Hæng æggebakkeblomsten op og voila!
Alt til påskekrea og påskehygge
Hos Bilka finder du masser af inspiration og materialer til krea, pynt og påskeforberedelser. Uanset om du mangler krea-udstyr, pynt eller idéer til hyggelige aktiviteter, er der masser at gå på opdagelse i. Kom i pip-gok-påskestemning med Bilka - Kig med her.