Påske drinks: Passion Martini
Få opskriften på en lækker Passion Martini
En Passion Martini er gul, frisk, eksotisk og indbegrebet af forår – og så er den et skønt alternativ, hvis nogle af gæsterne trænger til noget andet end påskebryg og snaps ud på eftermiddagen.
Passion Martini opskrift
Nedenfor får du opskriften på en lækker Passion Martini, hvis gule farve passer perfekt til påskefrokosten. Den er festlig og frisk, og den vil helt sikkert være et hit hos dine gæster.
Det skal du bruge (1 glas):
-
4 cl vodka.
-
2 cl passionsjuice.
-
2 cl passionslikør.
-
0,5 cl vaniljesirup.
Sådan gør du:
-
Shake ingredienserne godt i en drinksshaker sammen med isterninger og hæld indholdet op i et glas igennem en si for at undgå, at der kommer klumper af isterninger med.
-
Pynt til sidst med passionsfrugt.
Se hvordan du laver en Passion Martini
Se med når Mathias Daa Løfquist, Danmarksmester i Cocktails & Flair, viser, hvordan en Passion Martini skal mikses. Så er du helt klar til selv at lave drinken til dine påskegæster!