Backgammon spil

Backgammon er et populært brætspil, der har eksisteret i mere end 5000 år. Det er et spil, der udfordrer dine taktiske og strategiske evner, og som kan spilles af folk i alle aldre. På Bilka.dk finder du Backgammon-spil, der både er god underholdning og træning for din hjerne. 

Backgammon regler

trategispillet Backgammon er et gammelt spil, der er meget populært blandt mange - både unge som gamle. I denne guide hjælper vi dig med Backgammon regler og Backgammon opstilling, så I er klar til at bevæge jer ud i det taktiske og strategiske spil.

Hvad er Backgammon? 

Backgammon er et af verdens ældste brætspil. Spillet skulle efter sigende stamme fra Egypten eller Persien, hvor det blev opfundet for mere end 5000 år siden. Backgammon er et strategispil for to personer, og det består af en spilleplade, to terninger og to gange 15 brikker i hver sin farve. 

Den karakteristiske spilleplade er opdelt i 24 lange, spidse trekanter i to forskellige farver. Spidserne er fordelt på fire kvadranter og nummereres ofte fra 24 til 1. Hver spiller har en halvdel, der består af et “hjemland”, også kaldet “indre hjemland” eller blot “hjem”, og et “ydre hjemland”. Den ene spillers hjemland og ydre hjemland er henholdsvis spidserne fra 1 til 6 og 7 til 12, mens spidserne fra 13 til 18 og 19 til 24 udgør modstanderens ydre hjemland og hjemland. 

Skal du spille Backgammon for første gang? Eller skal du have genopfrisket grundopstillingen? Så finder du Backgammon-regler lige her på Bilka.dk. Guiden tager dig godt igennem brikkernes opstilling, hvordan du spiller samt særlige slag. 

Træn dine færdigheder med Backgammon 

Det kræver både held og dygtighed at vinde et spil Backgammon. Når du spiller, skal du både tænke strategisk og taktisk. Spillet går nemlig ud på at få flyttet alle sine brikker til sit hjemland og få dem taget af brættet. Undervejs vil begge spillere forsøge at slå modstanderens brikker tilbage til start. 

Der er mange forskellige strategier, du kan bruge, og det gælder om at tilpasse sin strategi til modstanderens træk. Spillet kræver både fokus, koncentration og hukommelse, og det kan derfor være en god måde at holde hjernen skarp på. Herudover er spillet også en sjov og udfordrende måde at tilbringe tid sammen med venner og familie på. Find dit Backgammon-spil på Bilka.dk i dag, og oplev et spændende og tidløst brætspil.