Konfirmationstale idéer

Hvad skal jeg sige i min konfirmationstale?

Det kan for mange menneskers vedkommende være meget grænseoverskridende at skulle stå og tale foran mange mennesker, hvorfor dét at holde en konfirmationstale, kan være en stor udfordring.

Der er heldigvis hjælp at hente, da vi her guider dig i, hvordan du skriver og holder en god tale til den kommende konfirmation. Et af de gode tips går på at holde en generalprøve, så du kan vurdere, om din tale rent faktisk fungerer, eller om den bør omskrives.

Psst! Bilka.dk byder også ind med nogle gode tips til den bedste konfirmationsgave til ham eller til hende – her er der også masser af inspiration til ønskesedlen!

 

Talerækken

Talerækken ved konfirmationer er ikke så fast som ved for eksempel et bryllup. Af samme grund er det heller ikke normalt at have en toastmaster. Faktisk er der kun en obligatorisk tale, og det er den fra konfirmandens far eller mor – eller måske dem begge. Herefter kan alle, der ønsker at sige noget eller har en sang med melde sig på banen.

 

Kære mor og far - konfirmandens tale til sine forældre

Puha, hvad skal jeg nu sige i min konfirmationstale? For mange er konfirmationstalen den første tale foran mange mennesker og en af de ting, der godt kan få maven til at gøre lidt ondt. Heldigvis handler det i bund og grund kun om at få sagt tre ting:

  • Tak til mor og far

  • Tak til gæsterne for at komme

  • Tak for gaverne

Og har du flere ord i dig end det, er det kun en bonus, som alle i rummet vil elske. Men bliver du alt for nervøs, er det altså helt ok bare at huske de 3 x tak ovenfor.

 

Tips til at holde en god konfirmationstale

Der er ikke noget som en god tale, men for de fleste er det ikke noget, man bare lige ryster ud af ærmet. Vi har samlet et par gode råd her – både til at skrive talen og til at holde den.

 

7 tips til en god tale

  1. Det er vigtigt med en rød tråd - Tænk over, hvad din pointe er. Hvis man ikke får skrevet sin pointe ned, kan man hurtigt komme til at fortælle en eller anden historie og pludselig undervejs glemme, hvad det nu lige var, man ville sige med det.
  2. Vær personlig og gerne sjov - Tænk på at inkludere en lille joke eller en sjov bemærkning om dig selv eller dine forældre - men om du vil ud i diverse pinligheder og afsløringer er helt op til dig.
  3. Gør det kort – taler må som en tommelfingerregel maks. vare 10 min., så begræns dig. Ingen forventer, at du holder en lang tale. Men husk: Det er din dag, så du siger, hvad du har på hjertet, uanset om det er meget eller lidt.
  4. Skriv gerne talen ned på et stykke papir. Så har du det at støtte dig til, hvis du går i stå og ikke kan huske, hvad du vil sige. Hvis du læser op direkte fra papiret, kan det godt komme til at lyde monotont, så prøv for så vidt muligt at tale frit. 
  5. Tag rekvisitter med, hvis det giver mening – Det kan være noget sjovt, noget der er betydet noget for dig i din barndom, noget til dine forældre mm. Det kan være en hjælp at have noget at støtte sig til, og så kan det samtidig være med til at tiltrække opmærksomhed. 
  6. Sørg for at stå, så alle kan se og høre dig.
  7. Sidst men ikke mindst: Hold en generalprøve – så kan du finde ud af, om din tale fungerer.  Øv den igennem flere gange. Det gør dig mere fri, når du holder talen, at du kender alle ord og overgange.

 

Vil du have flere tips til talen?

Vi har lavet en guide med alle vores bedste tips og idéer til, hvordan du holder en god tale - uanset hvilken fest talen skal holdes til.

Mere inspiration til konfirmationen

Mangler du mere inspiration til konfirmationen? Her finder du alt, du skal bruge - idéer til ønskelisten, menuen, pynten, lege osv. Læs med her og hold verdens bedste konfirmationsfest.