Sådan kan du indrette din bolig med skind

Inspiration til brug af skind i en moderne bolig

Skind kan bruges mange forskellige steder i din bolig, og du kan let og hurtigt skabe et personligt udtryk. Læs guiden og få inspiration til fem steder i hjemmet, hvor du kan indrette med skind.

 

Skind i stole

Du kan lægge skind på dine spisebordsstole eller lænestole, hvis du ønsker lidt varme og hygge. Skind kan fungere som hynder på en spisebordsstol. I en lænestol vil et skind give ekstra komfort og gøre det meget behageligt at slænge sig foran tv'et eller med en god bog. 

Skind på sofaen

Med et skind i sofaen som du kan sidde på eller blot over armlænet eller ryglænet er der kræset for sofahjørnet. Stilmæssigt er skindet et frisk pust til din indretning og skindet er tilmed komfortabelt og meditativt at røre ved, da det afstresser dig og får dig ned i tempo.

Se alle vores lammeskind og gedeskind her. De er super flotte i stole og i sofaen samt lækre at sidde på.

Vi har også flotte skindpuder som kan gøre sofaen super behagelig og som matcher skindene meget godt.

 

Skind på gulvet

Skind kan fint bruges som gulvtæpper og giver typisk din indretning et dynamisk look. Vær opmærksom på at købe et skind, der kan holde til at blive trådt på eller læg skindet i et hjørne eller under et bakkebord, hvor det hovedsageligt fungerer som et dekorativt skind. Eksempelvis koskind ligger flot på gulvet.

Skind på væggen

Mange skind fungerer også rigtig godt som dekorative skind på væggene i mange af boligens rum. Strukturen i skindet er flot at se på og du kan derfor bruge skind som var det malerier, der pryder boligens vægge. Rensdyrskind fungerer særdeles godt på væggen.

 

Skind på terrassen

Nyder du at sidde ude på terrassen til de sene timer eller om efteråret, når varmegraderne ikke længere er som de var om sommeren? Så kan du bruge skind til at sidde på. De isolerer og holder dig varm, så det kolde underlag ikke er så koldt alligevel. Brug skind på en bænk eller i en havestol og nyd naturen.