Fiskeolie og omega 3

På denne side har vi samlet hele vores udvalg af fiskeolie og omega-3 fedtsyrer, der kan fungere som et supplement til din daglige kost. Hvad end du ønsker at indtage fiskeolien i kapsel- eller flydende form, kan du finde den her på siden og nemt bestille den hjem allerede i dag.

Hvad er fiskeolie godt for?

Fiskeolie er en kilde til de to omega-3 fedtsyrer eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA), der typisk findes i fede fisk. Herudover findes også omega-3 fedtsyren alfa-linolensyre (ALA), som dog primært forekommer i vegetabilske olier. Der findes således flere typer omega-3 fedtsyrer, som har forskellige fysiologiske funktioner og anbefales indtaget i forskellige mængder.

EPA og DHA har blandt andet følgende funktioner:

  • Bidrager til at vedligeholde et normalt triglyceridniveau i blodet
  • Bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk
  • Bidrager til en normal hjertefunktion

 

De to omega-3 fedtsyrer EPA og DHA er hovedsageligt at finde i fede fisk som laks, ål, makrel og sild. Som kosttilskud kan du finde fiskeolie med EPA og DHA i både kapsel- og flydende form afhængigt af, hvad du ønsker. Det skal dog nævnes, at kosttilskud er et supplement og ikke kan træde i stedet for en varieret og afbalanceret kost.

 

Vigtig viden om fiskeolie

Hvis du vælger at indtage fiskeolie og omega-3 fedtsyrer som kosttilskud, bør du altid overholde den anbefalede daglige dosis, som er oplyst på produktet, da indtagelse i for store mængder kan udgøre en sundhedsrisiko.

Tager du receptpligtig medicin, herunder blodfortyndende medicin, er det desuden vigtigt, at du konsulterer med din læge inden brug af fiskeolie, da fiskeolie i nogle tilfælde kan have indvirkning på bestemte typer medicin. Det anbefales desuden, at man stopper brugen af fiskeolie senest en uge inden en planlagt operation, da fiskeolie kan have en blodfortyndende virkning.

Var det ikke lige fiskeolie og omega-3 fedtsyrer, du ledte efter, kan du også tage et kig på vores store udvalg af øvrige kosttilskud. Her kan du også finde et bredt sortiment af vitaminer og mineraler. På den måde kan du nemt og bekvemt finde alt det, du ønsker i dit hypermarked.