Dixit

I Dixit slipper man fantasien løs og mødes i et subtilt lag af fælles referenceramme man ikke nødvendigvis vidste man havde. Spillet er enkelt og muntert, med masser af social interaktion. Billederne sætter gang i samværet og man lærer hinanden at kende på en ny måde. Hvilken historie vil dit valgte billede fortælle?

Dixit til venner of familie

Sværhedsgraden i spillet kan skaleres op og ned så det matcher med dem der er med. Derfor kan spillet sagtens spilles med yngre børn. Du kan også skrue op for sværhedsgraden ved at begrænse ledetråden til bare ét ord.

Der findes masser af udvidelser til Dixit, så selvom du føler, at du har været de oprindelige kort igennem for mange gange, kan du altså tilføje masser af nye og spændende billedkort til dit spil.

Se med her og lær, hvordan man spiller Dixit. 

Såddan spiller du Dixit
Skridt 1
Når det er din tur, er du historiefortælleren. Vælg et kort fra din hånd, hold det skjult for de andre spillere, og giv dem en ledetråd (ord/sætning), som illustrationen på kortet relaterer til.
Skridt 2
De andre spillere vælger et kort fra deres hånd, som giver dem en association med det pågældende tema.
Skridt 3
Kortene blandes og vises igen. Spillerne skal nu gætte på, hvilket kort, de tror, der er dit.
Skridt 4
Dit valgte tema må hverken være for åbenlyst eller for undvigende. Du får nemlig kun point, hvis nogle af spillerne, men ikke alle, gætter på dit kort!