Hvad er smart home?
Smart home løsninger lader dig styre dit smarthome på en nem og enkel måde
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Smart home, også kaldet smart hjem, er en ny teknologi, der lader dig kontrollere og styre dit hjem nemt og bekvemmeligt ved hjælp af forskellige smart home løsninger.
Et smart home kan gøre livet nemmere for dig. Hvis du fx har lagt dig i sengen og glemt at slukke lyset på badeværelset, kan du slukke det via en app.
Derfor kan et smarthome ifølge Energistyrelsen også være strømbesparende, hvis du bruger det optimalt, da du ikke har elektroniske apparater og lys tændt, når der ikke er brug for det.
I denne guide kan du læse mere om, hvad et smart home er, hvordan det fungerer og hvilke smart home produkter du bl.a. kan bruge i dit smarthome.
Videoguide
I denne video kan du høre vores Tech-ekspert Christian Valbjørn fortælle om, hvad Smart Home er for noget - og hvorfor det faktisk er virkelig, virkelig smart! Se med her.
Hvad er smart home?
Et smart home er et hjem, der indeholder forskellige elektroniske enheder og apparater, der kan kommunikere med hinanden. Enhederne kan styres via en app, stemmestyring eller en central enhed i dit hjem.
Et smart hjem kan bestå af elektroniske enheder såsom:
- Pærer
- Højtalere
- Stikkontakter
De intelligente elektroniske enheder lader dig styre alt fra lyset til kaffemaskinen og robotstøvsugeren. Hvis du er taget på arbejde eller i skole og har glemt at slukke lyset, kan du fx slukke det fra din telefon.
Hvordan fungerer smarthome?
Et smart home giver mange muligheder for at styre dit hjem med forskellige elektroniske enheder, der gør livet nemmere for dig. Smart home produkter automatiserer dit hjem og kan endda også øge sikkerheden.
Dit smart home bruger enten Wi-Fi, Bluetooth eller en gateway. Du kan styre dit hjem via en app, stemmestyring eller en central enhed i dit hjem, der taler sammen med dine smarte elektroniske enheder i hjemmet.
Du kan fx indstille kaffemaskinen til at tænde, når du står op om morgenen eller du kan sørge for, at alt lyset er slukket, når du tager hjemmefra.
Smarthome via Wi-Fi
Et smarthome via Wi-Fi er en fordel for dig, hvis du godt kan lide det tekniske ved et smart home. Det giver mange nyttige funktioner, der giver dig et mere fleksibelt smarthome. På den måde kan du gå mere ned i detaljerne og bruge de smarte funktioner.
Hvis dit smart home styres via Wi-Fi skal du dog være opmærksom på, at dine smart home produkter ofte trækker en del internet. De mange smart home devices kan gøre dit Wi-Fi langsomt, så vær sikker på, at dit internet kan trække alle enhederne.
Deltacos smart home system bruger primært Wi-Fi, men der findes også produkter, der kan bruge både Wi-Fi og Bluetooth. WiZ er et intelligent Wi-Fi belysningssystem, der virker med din Wi-Fi router.
Smarthome via Bluetooth
Et smarthome via Bluetooth er en fordel, hvis du kun bruger dine smart home produkter i et mindre omfang og når du er hjemme. Hvis du sjældent glemmer at slukke lyset eller du ikke bruger mange af funktionerne, kan et smarthome via Bluetooth være en god idé.
Hvis dit smart home styres via Bluetooth, skal du dog være opmærksom på, at du ikke kan fjernstyre dine enheder. Du skal være inden for en bestemt radius, hvis du vil styre dine smart home produkter. Det er ideelt til dig, der oftest bruger dine smart home devices, når du er hjemme.
EGLO Connect laver produkter, der kan bruge både Wi-Fi og Bluetooth.
Hvilket smart home system skal jeg vælge?
Der findes mange forskellige smart home systemer og smart home løsninger, der hjælper dig med at gøre hverdagen nemmere i dit smart hjem. Det er op til dig, hvilket smart home system, der er bedst for dig.
De fleste smart home systemer kan det samme, men der er selvfølgelig forskelle. Derfor er det vigtigt, at du undersøger systemerne grundigt før, du køber dine smart home løsninger.
For at finde det bedste smart home system til dig, kan du:
- Overveje, hvilke funktioner og produkter, der er nødvendige for dit nye smart hjem.
- Undersøge de forskellige smart home systemer.
- Vælge det smart home system, der passer bedst til dig og dine behov.
Vær opmærksom på, at når du har valgt dit smart home system, er det en fordel, at alle dine elektroniske enheder er fra samme brand.
Smart home produkter
Der findes mange forskellige smart home produkter, du kan købe til dit smart hjem. Du kan bl.a. få:
- Smart pære. Du kan slukke og tænde lyset og skifte farvetemperatur og lysstyrke.
- Smart lampe. Lamperne kan styres via en app eller en universalfjernbetjening.
- Smart højtaler. Du kan styre musikken via en app eller stemmestyring.
- Smart plug. Du kan slukke for strømmen på dine ikke-smarte enheder, hvis de er forbundet til et smart plug samt overvåge dit energiforbrug.
- Smart overvågningskamera. Du kan følge kameraerne online og få e-mail eller beskedadvarsler.
Smart home sikkerhed
Når du bruger produkter, der kan kobles til internettet, er det særligt vigtigt, at du styrker din it-sikkerhed for at beskytte dine personlige oplysninger. sikkerdigital.dk har samlet 4 gode råd til dig, der bruger smart enheder:
- Skift adgangskoden og brugernavnet på din smart enhed.
- Slå smart enhedens internetadgang fra, når du ikke bruger den.
- Opdater enheden med nyeste opdateringer.
- Sørg for, at det trådløse netværk, du er tilsluttet, er sikkert.
Læs mere om, hvordan du kan holde styr på sikkerheden i dit smart home på sikkerdigital.dk.
Køb dine smart home produkter på Bilka.dk
På Bilka.dk tilbyder vi et bredt udvalg af forskellige smart home produkter, der er udviklet til at gøre hverdagen nemmere for dig. Med denne guide har du forhåbentlig fået et indblik i, hvad et smart home kan gøre for dig og hvilke produkter, der kan gøre dit hjem mere intelligent.