Hjemmelavet snaps

I videoerne nedenfor kan du se, hvordan du kan lave din egen snaps. Snaps er en klassiker til julefrokosten eller på påskebordet, og det er da super sjovt at lave den selv.
 

Det skal du bruge:

  • 2 flasker neutral snaps

  • 2 rene flasker

  • 200 g. friske hindbær

  • 1 økologisk lime

  • 3 passionsfrugt
     

Hindbær & lime snaps

Skyl de friske hindbær og kom dem i den rene flaske.
Tilsæt skiver eller både af lime i flasken.
Hæld snapsen i og luk flasken tæt til.
Lad snapsen trække i en uge og gerne mere.
Du kan evt. sigte fyldet fra, hvis du ønsker at have en ren snaps uden fyld.
 

Passionsfrugt snaps

Tag fyldet ud af passionsfrugterne med en ske.
Hæld passionsfrugten i den rene flaske.
Hæld snapsen i og luk flasken tæt til.
Lad snapsen trække i en uge og gerne mere.
Du kan evt. sigte fyldet fra, hvis du ønsker at have en ren snaps uden fyld.

Der er næsten ingen grænser for hvilken smag, du kan tilsætte din snaps. Prøv f.eks.  med ingefær og stjerneanis for en lækker og krydret smag.

Prøv også disse lækre påskesnaps


Hindbær & lime snaps

  • 250g hindbær

  • 1/2 lime

  • 1/2 dl. sukkersirup

  • 70 cl. klar snaps

Bland alle ingredienser i et glas og lad snapsen trække i en uges tid. Filtrer snapsen gennem et kaffefilter inden servering.
 

Chili & citron snaps

  • 1 chili

  • 1/2 ciron

  • 70 cl. klar snaps

Bland alle ingredienser i et glas og lad snapsen trække i en uges tid. Filtrer snapsen gennem et kaffefilter inden servering.