Paddleboard regler

Bliv klogere på de forskellige SUP board regler

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

 

Det ser idyllisk ud at drive rundt på et paddleboard på vandet, mens solen skinner – og det er det også. Der er dog nogle paddleboard regler, du skal kende, før du begiver dig ud på vandet, så du er sikker på, at du følger reglerne.

I denne guide giver vi dig et overblik over nogle af de vigtigste regler, du skal kende, før du bruger dit paddleboard. På den måde kan du sikre dig, at du ikke gør noget forkert. Vi anbefaler, at du altid undersøger reglerne ved hvert enkelt sted.

Hvor må man stå på paddleboard?

Du må bruge dit paddleboard de fleste steder. Du skal dog være opmærksom på dine omgivelser. Det er ikke alle steder, der egner sig til paddleboards. Derudover er det heller ikke alle steder, du må bruge dit SUP board.

Det er særligt populært at bruge sit SUP board på stranden. Ifølge Miljøministeriet er der fri færdsel på havet, så længer du overholder sejladsforskrifterne og holder øje med de lokale regler. Du kan læse mere om færdsel på havet på Miljøministeriets hjemmeside.

SUP boardet kan også bruges på søer og åer, men det er ikke tilladt alle steder. Du må bl.a. ikke bruge det på private søer, i fredede områder eller hvis det er til skade for vandløbet eller andre. Du kan læse mere om færdsel på søer og vandløb på Miljøministeriets hjemmeside.

Hvordan står man på paddleboard?

Vil du også med på bølgen med de smarte SUP boards? I denne guide hjælper vi dig med, hvordan du står og kommer op på boardet, så du er klar til at sejle rundt på dit board sammen med vennerne eller familien.

Redningsvest paddleboard

Det er ikke alle, der er klar over det, men det er faktisk et lovkrav at medbringe redningsvest, når du bruger dit SUP board. Det gælder også gæster, hvis du medbringer nogen på dit board. Det er vigtigt for jeres sikkerhed, når I bevæger jer ud på vandet.

Det er en vandsport, og vind og vejr har indflydelse på boardet. Derfor anbefaler vi kraftigt, at du altid bærer redningsvest, når du bruger dit paddleboard. Du skal derfor huske at tilkøbe en redningsvest, når du køber et SUP board.

Du kan læse mere om, hvordan du vælger den rigtige vest i følgende artikler fra Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside:

 

Brug din leash

Udover redningsvesten er det også vigtigt, at du altid bruger din leash line, der er sat fast på paddleboardet. På den måde er du sikker på, at du altid har boardet i nærheden af dig. Da en leash er spændt fast om anklen og sidder fast på boardet, kommer du aldrig for langt væk fra dit board.

 

10 gode råd til en sikker tur på vandet 

Før du tager dit nye SUP board med en tur på vandet, er det vigtigt, at du har styr på sikkerheden. Surf & SUP Danmark har udviklet nedenstående 10 gode råd for at sikre, at du får en sikker tur på vandet: 

  1. Sørg altid for at bruge en leash. 
  2. Husk altid svømmevest – det er påkrævet ved lov. 
  3. Medbring din telefon i et vandtæt etui. 
  4. Det er bedst ikke at tage ud alene på vandet. 
  5. Del dine planer – fortæl andre hvor og hvornår du forventer at være tilbage. 
  6. Overvej at tage et introduktionskursus i en forening eller hos en surfskole. 
  7. Hvis du er i tvivl, så vent – brug din sunde fornuft og vær opmærksom på dine egne grænser. 
  8. Klæd dig efter årstiden samt de aktuelle vind- og vejrforhold. 
  9. Tjek altid vind- og vejrforholdene før du tager ud. Undgå fralandsvind, hvis du er nybegynder eller let øvet. 
  10. Brug din paddle som signal, hvis du kommer i nød.
     

Få flere råd på Surf & SUP Danmarks hjemmeside omkring sikkerhed. Her finder du flere gode råd om udstyr, lovkrav og apps, der er gode at kende til, når du bevæger dig ud på vandet.