Fejr oktoberfest sammen med venner og familie
Fejr oktoberfest sammen med venner og familie

Oktoberfest

Hvert år i oktober valfarter flere end 6 millioner mennesker til verdens største folkefest i Mu?nchen - Oktoberfesten. Med få midler kan du gøre dem kunsten efter derhjemme. Sørger du for øl, pølser og tyrolermusik og beder gæsterne komme i lederhosen og Heidi-kostume, er der Oktoberfest-stemning på ingen tid.

Idéer til Oktoberfesten

Langbords-snak

Oktoberfest er lig med langborde og bænke – og de kan heldigvis lejes for ret billige penge. Har du ikke plads i stuen, er det oplagt at rykke festen ud i garagen eller i et telt i haven. Bare husk varmekanonerne, så festen ikke dør, fordi gæsterne fryser!

En rød tråd i blåt og hvidt

Münchens farver er blå og hvid – så brug det som festens røde tråd. Brug blå/hvid-ternede viskestykker som servietter – gerne med en lille pretzel bundet om som servietring – læg blå/ hvid-ternede duge på bordene, og gå på jagt efter blå og hvide servietter.

Øl-guide

Inviterer man til Oktoberfest, kan være lidt af en jungle at finde rundt i de mange øltyper på markedet. Herunder får du en guide til forskellene mellem de mest almindelige øl - du finder dem naturligvis alle i din lokale Bilka.

Hvede
​​​​Hvedeøl er også kendt som weissbier. Den har en karakteristisk sød-syrlig duft og findes i mange smagsvarianter fra det let syrlige til det mere fyldige.

Lys lager
Lagerøl ligner den velkendte pilsner, men har en mere udtalt sødme og blød humlebitterhed i smagen.

Lys ale
Lys ale er en overgæret øltype, der i smag spænder fra de krydrede, komplekse belgiske varianter til de mere kraftige og maltintense varianter fra England.

IPA
IPA står for India Pale Ale og er en overgæret ekstra humlet lys ale, der ofte er lidt stærkere i alkohol. Der findes en række forskellige IPA, som alle er karakteriseret ved en fyldig og cremet smag med frugtagtige toner.

Mørk lager
Mørk lager er en undergæret frisk øl med større fylde og sødme. Smagen er præget af malt, der efterlader noter af karamel, ristet brød og nødder.

Mørk ale
Mørk ale er overgæret øl med en sødlig og ret fyldig smag. De findes som lys ale i både belgiske og engelske varianter.

Porter/stout
Porter og stout er især kendt på farven, der går fra det mørkebrune til det kulsorte, og en alkoholstyrke over normal pilsnerstyrke. Smagen er præget af mørk, ristet malt og dufter ofte af kaffe, lakrids eller chokolade. Bør ikke serveres for kold.

Frugtøl
Frugtøl dækker over øl, der er tilsat bær og frugt, og byder på smagsnuancer fra det helt søde til det mere syrlige. Alkoholstyrken er typisk lidt under normal pilsnerøl.
 

Pølser i lange baner til festen

Menuen til Oktoberfesten er ganske simpel: Der skal pølser på bordet og gerne i flere varianter. Store frankfurtere, små ølpølser og de blege weiswurst. Og husk så de kringleformede pretzels og en god sennep og ketchup som tilbehør.

Kostume til Oktoberfest

Vil du gå ’all-in’ på Oktoberfest-temaet, kan du iklæde dig en kopi af den officielle Oktoberfest-kjole – en ’dirndl’ – eller trække i lederhosen. Eller lav dit eget kostume af en ternet skjorte, en nederdel og et forklæde. Husk de klassiske Heidi-fletninger.

Inviter gæsterne

Vi har gjort invitationen klar til dig - så skynd dig at finde din dirndl’ eller dine lederhosen frem. Inviter venner og familie til oktofest med skabelonen her.

Opskriften på pretzels

Pretzels

Det er svært at forestille sig en Oktoberfest uden pretzels. Og hvorfor ikke lave den tyske nationalspise selv? Det er nemmere, end du tror.

(12-15 stk.)

25 g gær 
1 dl mælk
2 dl vand
1 tsk salt
1 tsk rørsukker
25 g smeltet smør
500 g hvedemel

Desuden

½ bøtte natron
2 ½ vand til at koge brødene i
1 æg til pensling
Havsalt til pynt

Smuldr gæren i en skål og tilsæt mælk og vand. Rør gerne ud. I en anden skål blandes mel, salt og sukker. Tilsæt de tørre ingredienser til gærblandingen. Ælt dejen sammen og tilsæt lidt efter lidt det smeltede smør, mens du ælter dejen. Ælt dejen yderlig 10 min. Lad dejen hæve under et klæde i en time. Tænd ovnen ved 200 grader efter en time (ikke varmluft). Fyld en stor gryde med vand. Del dejen i 12-15 lige store stykker og rul hvert stykke til en 30 cm lang pølse. From alle pølserne til en kringle.

Læg kringlerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve i 15 min. Bring vand og natron i kog. Dyp dine pretzels i det kogende vand og kog dem i et minut på hver side. Når alle dine pretzels er kogt og ligger på bageplade, kan du pensle dem med letpisket æg og drysse dem med salt. Bag dem i ovnen i ca 15-20 min. Eller indtil de er gyldne og sprøde.

Historien bag Oktoberfest

Det var faktisk et royalt bryllup, der lagde grundstenen til Oktoberfesten. Den 17. oktober 1810 blev der afholdt et stort hestevæddeløb uden for Mu?nchens mure for at fejre kronprins Ludwigs veloverståede bryllup nogle dage forinden. Folkefesten blev så stor en succes, at man besluttede at gøre væddeløbet til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Hestevæddeløbet var en del af festlighederne helt frem til 1960, hvorefter Oktoberfesterne gradvist overgik til den form, vi kender i dag: To uger med fuld fart på fest og øl.