Samsung

Se udvalget af Samsung TV, mobiltelefoner og lyd på Bilka.dk. Altid hurtig og nem levering.

Samsung

Hovedsædet for Samsung findes i Samsung Town, Seoul Sydkorea. Samsung er et multinationalt konglomerat, som består af mange forskellige datterselskaber. I Danmark kender vi hovedsageligt Samsung for deres fladskærms TV, Mobiltelefoner som Galaxy modellerne og deres lydsystemer
Samsung som virksomhed er dog meget mere end de ting, som vi umiddelbart kender. Udover de ovennævnte kategorier kan du også opleve de sydkoreanske produkter i dit køkken, i form af Samsung hvidevarer. uanset om det er TV, kameraer eller køleskabe, så forbinder vi Samsung med forbruger elektronik. Mange af de produkter de fremstiller er dog også møntet imod slutbrugeren. Samsung beskæftiger sig dog med mange andre brancher, bl.a. luftfart og industri.

Samsung igennem tiderne

Historien om Samsung begynder i 1938, hvor virksomheden grundlægges i Daegu, Korea. Virksomheden som vi kender den i dag, tager dog først sin form i 1969. I 1970 begynder produktionen af sort/hvid TV og dermed lægges grundstenen til et af de produktområder, som Samsung i dag er mest kendt for, nemlig deres TV. For mange i Danmark er det nyt at se Samsung i køkkenet i form af hvidevarer, men deres produktion af køleskabe og vaskemaskiner begynder faktisk helt tilbage i 1974. Udviklingen og produktionen af TV tager til, og i 1977 begynder Samsung at producere farve TV til både indenrigs handel samt eksport. I 1979 sker der endnu en ny ting i underholdnings kategorien, Samsung udvikler VHS VCR maskinen. 

Et andet område som i dag er ret stort for Samsung er produktionen af klimaanlæg. Den produktion påbegyndes i 1980. Samsung bevæger sig ind på et af de helt store områder inden for forbruger elektronik da de i 1983 begynder produktionen af computere. Året efter i 1984 ændrer virksomheden navn til Samsung Electronics Co. Ltd. I 1989 når Samsung en milepæl i et af deres helt store forretningsområder, nemlig fjernsyn. De runder 20 Mio farve TV. I 1994 er det husholdningsområdet, der når en milepæl med 30 Mio producerede Mikroovne.

Samsung fladskærms TV kommer til verden

I 1998 udvikler Samsung et komplet fladskærms tv, der var starten på et farvel til tv´et som vi kendte det. De første fladskærms tv var vanvittigt dyre, men der er heldigvis sket en hel del siden dengang. Året 2000 var udover begyndelsen på et nyt årtusinde også året hvor Samsung kunne bryste sig af et salg på samlet set 100 Mio. farve Tv. Samsung satser fortsat stort på fladskærme og i 2004 etableres en fabrik til produktion af LCD skærme i Tang Jeong. I 2008 etableres en Tv produktion i Rusland for øget fokus på produktionen af fladskærms tv. Samsung har i mange år været tæt forbundet med sportens verden. Det skyldes naturligvis både deres engagement i OL, samt deres sponsorater, som i 2005 blev udvidet med en aftale med den engelske fodbold klub Chelsea.

At Samsung i dag er en kæmpe virksomhed, kan ikke komme som nogen overraskelse for de fleste,men det var dog stadig imponerende, at Samsung i 2012 fik en 9. plads blandt de førende 100 varemærker med en varemærkeværdi på 32,9 Mia dollars. Denne historiske gennemgang af Samsung bringer os frem til nutiden hvor Samsung i dag står som en af de største virksomheder indenfor forbruger elektronik med et konstant fokus på produkt udvikling, og i endnu højere grad end tidligere står fast på at levere innovativ kvalitets elektronik til kunder i det meste af verden.