Morsø design

Morsø design er altid tænkt, tegnet og bygget med øje for den helhed, hvor det lækre design spiller en lige så stor rolle som funktionaliteten og sammen skaber et særligt rum til mennesker og oplevelser.

Kategorier

Populære Morsø produkter

Morsøs historie


Det nye sort siden 1853

I 1853 grundlagde Niels Andreas Christensen (N.A. Christensen) Morsø Jernstøberi. Dengang bestod produktionen af en bred vifte af produkter – fra staldvinduer og gravkors til køkkenredskaber som gryder, potter og pander. Omkring århundredeskiftet begyndte Morsø at specialisere sig i kakkelovne og varmeapparater, som fandt vej til skoler, kirker, Statsbanerne, ministerierne – og selveste Kongehuset. I 1915 blev Morsø officielt udnævnt til Kongelig Hofleverandør, hvilket cementerede
virksomhedens plads på landkortet.
 

En varm følelse af hygge

Da centralvarme i 1950’erne overtog pladsen fra kakkelovnene, voksede efterspørgslen på brændeovne. Disse blev ikke blot en varmekilde, men også et symbol på hygge i hjem verden over. Brændeovnene blev i mange år fundamentet for Morsøs udvikling som en international designvirksomhed.
 

En rejse mod nye oplevelser

I 2012 lancerede Morsø den italiensk inspirerede pizzaovn, Morsø Forno – et vendepunkt, der markerede overgangen fra at være en traditionel brændeovnsproducent til et moderne livsstilsbrand. Konceptet blev udvidet med en outdoor-kollektion, der skabte rammer for samvær og nye oplevelser i haver, gårdhaver og på terrasser. Samtidig introducerede Morsø en ny serie af designprodukter, herunder køkkentøj, vaser og lysestager, der understregede virksomhedens æstetiske og funktionelle tilgang.

I de senere år har Morsø fortsat sin udvikling med nye innovative produkter som Forno Gas, Morsø Vulcano Wok Burner samt el-grillerne Morsø Balcone og Morsø Forno EL Medio. Uanset produkt er Morsøs designfilosofi den samme: At kombinere æstetik og funktionalitet for at skabe rum, hvor mennesker kan samles og nyde livet.