GORI - et sikkert valg
Hvis du vil give dit træværk den bedste beskyttelse, er GORI et sikkert valg. Siden 1902 har GORI produceret træbeskyttelse med udgangspunkt i det danske klima og de udfordringer, det stiller til et smukt og holdbart træværk. En god træbeskyttelse er holdbar, holder farven og beskytter træet mod råd og svamp, solens stråler og det fugtige vejr. GORI er danskernes foretrukne træbeskyttelse, og arbejder hele tiden på at forbedre eksisterende produkter og på at udvikle nye, innovative produkter, der beskytter dit træværk bedst muligt.
GORI dækkende træbeskyttelse
Med dækkende træbeskyttelse får træet en ensartet, malet overflade, hvor strukturen stadig kan ses. De mange farvepigmenter i dækkende træbeskyttelse sikrer en lang beskyttelse mod solens UV-stråler. Dækkende træbeskyttelse skjuler desuden mindre reparationer eller misfarvninger af træværket, og så er den ideel, hvis du ønsker at give træværket en ny farve. Produkterne er ikke velegnede til vandretliggende overflader som terrasser, bænke eller lignende.
GORI transparent træbeskyttelse
Med transparent træbeskyttelse træder træets struktur og åretegning tydeligt frem og kan ses gennem træbeskyttelsen. Man kan dermed bevare det naturlige udtryk af træet samtidig med, at man kan give træet en god beskyttelse, så det holder og ser flot ud i mange år. Vores transparente træbeskyttelser kan tones i tusindvis af farver. Vi anbefaler at vælge en farve der passer til husets omgivelser.
GORI til eksotisk træ og lærketræ
GORI træolier understreger og bevarer den naturlige varme og glød i træet, samtidig med at træolierne gør træet vand og smudsafvisende. GORI træolier fås i varianter til ædeltræ (GORI 107), som eksempelvis teak og mahogni, lærketræ (GORI 109) og cedertræ (GORI 111), som er afstemt efter de mest anvendte træsorter.
GORI til vinduer og døre
Træbeskyttelse af vinduer og døre er ofte et stort projekt. Gør man arbejdet rigtigt, går der mange år, før det skal gøres igen. Jo mere omhyggelig man er med klargøringen, jo længere tid vil vinduer og døre holde sig smukke og godt beskyttet.
GORI Vinduesmaling er udviklet, så den flyder godt sammen, og derfor er nem at arbejde med. Samtidig har malingen en flot glans, som er afstemt efter vinduers fremtoning på huset. Malingen indeholder både olie, der trænger godt ind i træet og akryl, som lægger sig på overfladen og beskytter mod solens stråler.
GORI til træterrassen
Uderummet er efterhånden blevet en integreret del af vores hjem, og derfor stiller vi også i højere grad krav til indretningen, stilen og stemningen på vores terrasser.
Når du skal træbeskytte træterrassen, kan du vælge imellem en vandbaseret og en oliebaseret terrasseolie. Den oliebaserede fås i standardfarver, mens den vandbaserede terrasseolie kan tones i utallige farver. Når du vælger en terrassefarve, der falder naturligt ind i havens omgivelserne, får du et roligt og harmonisk udtryk i dit uderum
I norden kan vi godt lide det rå og naturlige look på vores træterrasser. Derfor har GORI lanceret fire lækre neutrale naturfarver til træterrassen inspireret af strandsten, drivtømmer og vådt sand.
Er du i tvivl om farven, kan du købe en farvetester og prøve terrassefarven af på et mindre ikke synligt område, inden du maler hele terrassen.
Husk at en farveløs terrasseolie ikke beskytter mod UV-stråler, idet det er farvepigmentet der netop giver denne beskyttelse.
En træterrasse er en vandret flade, og den er derfor særlig udsat for snavs og slid, samtidig med at den påvirkes af både sol og regn. For at holde træterrassen sund og flot, skal den derfor behandles oftere end andet træværk. Inden du påfører GORI terrasseolie er det vigtigt at rengøre terrassen for smuds og snavs med GORI Trærens. For at fjerne belægninger anvendes GORI Fjern Belægninger.
GORI Havemøbelolie
Havemøbler der står ude i sommerhalvåret, er udsatte for både sol og regn. For at beskytte havemøblerne og holde dem pæne i mange år, skal de behandles med havemøbelolie jævnligt, så træets oprindelige glød bevares. Som med alle andre træoverflader, skal havemøblerne også vaskes grundigt rene med GORI Trævask og evt. GORI Fjern Belægninger. Når de er helt tørre er det en god idé at slibe dem glatte med fint sandpapir inden havemøbelolien påføres.
GORI farver i haven
GORI Dækkende Farver Haveprojekter er velegnet til de små haveprojekter, som skal beskyttes og samtidig skal have lidt farve. Produktet er af den velkendte GORI kvalitet, men uden fungicider og er derfor bl.a. velegnet til legetøjet i haven, trægyngen og børnenes havemøbler. GORI Dækkende Farver kan tones i et utal af farver, og kan derfor være med til at sætte kulør på uderummet, selv på de mere grå sommerdage.