Danspil

Når brætspillet tages frem, er der dømt hygge og samvær med venner og familie. Danspils brede spilprogram er et sandt mekka for alle spilleglade mennesker, voksne som børn. Sammen med børnene kan de voksne hygge sig med klassiske spil som Ludo, Yatzi eller Æsel. Eller I kan involvere førskolebørnene i sjove spil, som på en legende måde kan give dem læring om f.eks. tal og bogstaver.

Familiespil

Familiespil er en sjov og god måde at tilbringe tid sammen på tværs af generationer. Bliv f.eks. klogere på vores land i Danmarks Spillet, eller konkurrér om at være den første, der fører sine 4 mus gennem labyrinten og ind til osten i midten i Muselabyrinten.

Voksenspil

Med Danspils voksenspil kan I skabe rammen om det hyggelige samvær med venner og familie på en underholdende og måske også udfordrende måde. Måske er I samtidig også så heldige at opdage nye sider hos hinanden. Udfordret bliver I i hvert fald i quizspillet Stack Attack, hvor I skal bygge et tårn, som jeres modstandere skal forsøge at vælge ved at svare rigtigt på en række spørgsmål. Eller find ud af, hvem der er mest fantasifuld og kreativ, når I skal både tegne og gætte i Tegn og Gæt spillet. Spillet indeholder hele 2.000 opgaver.

Børnespil

Hos Danspil finder du et omfattende udvalg af spil, som stimulerer børn og bidrager til at udvikle deres kompetencer. Prøv bare det sjove brætspil, Løb Fido Løb, som er et kapløb med gravhunde. Her gælder det om at undgå, at hunden bliver længere og længere, for det øger halens vej til målstregen. I Pet Shop spillet får børnene testet deres regnefærdigheder, når de skal købe og sælge varer fra deres dyrehandel. For at vinde spillet skal man være den første, der får købt og solgt kakaduen for 1 mio. kr.

Læringsspil

I læringsspil kombineres læring med leg. Det gør det sjovere for børnene at lære nyt og øger deres evne til at koncentrere sig. I eksempelvis spillet Sammensatte ord udvikler børnene deres kombinationsevne, når de skal danne nye ord ved at kombinere spillets brikker, f.eks. bliver en pande og en kage til en pandekage. Eller lær dit barn alfabetet med Lær bogstaver spillet, hvor barnet skal sætte de rigtige dyr og bogstaver sammen.