Sådan vælger du den bedste flyverdragt

Gode råd til at vælge den bedste flyverdragt til dit barn

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til flyverdragter

 

Efteråret og vinteren lurer lige om hjørnet, og det er blevet den tid på året, hvor det gælder om, at dit barn er klædt rigtigt på til udendørs sjov og leg. Hvad er bedre end en lun og praktisk flyverdragt til de kolde måneder?

Vi har her sammensat en guide til dig, hvor du kan blive klogere på, hvordan du vælger den rette flyverdragt. Derudover kan du også læse mere om, hvordan du vasker dit barns flyverdragt, så den er klar til brug igen.

Flyverdragt - hvornår?

Dit barn kan bruge flyverdragt, når barnet begynder at kravle. Du kan bruge din egen krop til at mærke, om der er brug for en flyverdragt til at holde varmen. Som udgangspunkt skifter mange termotøjet ud med flyverdragten i det senere efterår og vinterhalvåret, når temperaturen rammer 5-10 grader eller derunder.

 

Hvad skal flyverdragten bruges til?

Når du skal vælge en flyverdragt til dit barn, skal du gerne tage udgangspunkt i, hvor flyverdragten skal bruges. Skal flyverdragten f.eks. bruges til skiferie i Nordnorge, hvor der kan blive rigtig koldt eller blot til skovbørnehaven?

Pas på med at købe en flyverdragt, der enten bliver for varm eller for kold. Både oktober og november kan byde på lunere dage. Hvis flyverdragten kan klare minus 25 grader, kan børnene hurtigt få det for varmt, når de springer rundt på legepladsen.

Hvis flyverdragten ikke passer til en meget lav temperatur, er der heldigvis et lille trick. Til de rigtig kolde dage kan du med fordel vælge en model, hvor der er plads til at tage en fleecetrøje på. På den måde får du mere frihed til at klæde dit barn på.

 

Vælg det rigtige vandsøjletryk til flyverdragten

På Bilka.dk har vi flyverdragter med et vandsøjletryk på 5.000, 8.000 og 10.000 mm. Men hvilken passer egentlig bedst til dit barns behov? Læs mere her.

Flyverdragter med et vandsøjletryk på 5.000 mm er designet til at kunne modstå moderat regn og sne. Det betyder, at de kan holde dit barn tørt under almindelig udendørs leg i fugtigt vejr, selv ved længere tids ophold udenfor. Det anses som passende til daglig brug, hvor vejret er relativt mildt og ikke ekstremt vådt.

Til mere udsatte forhold anbefales et højere vandsøjletryk. For eksempel er 8.000 mm velegnet til mere intens regn og sne, hvor børnene ofte er i kontakt med sneen, fx under leg i vådt snevejr. 10.000 mm vandsøjletryk anbefales især, hvis barnet tilbringer mange timer udendørs i vådt og koldt vejr, da det giver ekstra beskyttelse i kraftig og længerevarende nedbør.

Valget af vandsøjletryk afhænger derfor af, hvor meget dit barn skal være ude og i hvilket vejr. På den måde kan du sikre, at flyverdragten holder barnet tørt og komfortabelt, uanset vejrforholdene. 

Se vores udvalg af flyverdragter med forskellige vandsøjletryk her: 

 

Se vores udvalg

Vandsøjletryk: 10.000 mm

Se vores udvalg

Vandsøjletryk: 8.000

Se vores udvalg

Vandsøjletryk: 5.000 mm

 

Vask flyverdragt - Sådan gør du

Flyverdragten skal i løbet af sæsonen vaskes og tørres, for glade børn bliver ofte beskidte, når der tumles i haven eller på legepladsen. Derfor er det rart at vide, om flyverdragten kan tåle en tur i tørretumbleren ved lav varme.

Vær dog opmærksom på, at jo flere gange du vasker, tumbler eller hænger flyverdragten i et varmeskab, desto mindre vandtæt bliver dragten. Derfor bør du kun vaske flyverdragten, når det er meget nødvendigt.

 

Sådan behandler du flyverdragten bedst

  • Følg altid vaskeanvisningerne i flyverdragten.
  • Undgå unødig vask – tørt snavs kan fjernes med en fugtig klud.
  • Vend vrangen ud ved vask - så slides overfladebehandlingen mindre.
  • Undgå skyllemiddel, da det kan mindske flyverdragtens vandtæthed.


 

 

Passer flyverdragten?

Det er vigtigt, at børnene kan røre sig i flyverdragten. Når de leger udendørs, bliver der kravlet, løbet og kælket. Barnet har derfor brug for en flyverdragt, hvor der er plads til vilde lege. Foret skal ikke være for stramt, og ærmerne må ikke være for snævre.

En kraftig flyverdragt kan være tung for dit barn, hvilket kan gøre det svært at bevæge sig. Dog kan den være god til stillesiddende leg. En tynd flyverdragt gør det nemmere for dit barn at bevæge sig, og dit barn kan have ekstra tøj under på de koldeste dage.

En elastik i taljen sikrer, at dragten ikke glider ned under barnets leg. Justerbare elastikker under fødderne holder flyverdragtens ben nede, så de ikke glider op over støvlerne. Det er en god idé at bruge disse elastikker, så dit barn får en god komfort.

 

Flyverdragt med sikkerhed

Det er en god idé at vælge en flyverdragt, hvor der er tænkt på sikkerheden. Det er en god idé at vælge en flyverdragt uden snor i hætten, da det kan udgøre en kvælningsfare.

Sidder der en lille snor i lynlåsen, en såkaldt zip-puller, er det lettere for barnet at lukke og åbne lynlåsen. Zip-pulleren må dog ikke være længere end 7,5 cm lang, for så kan den gribe fast i grene og lignende.

Vælg eventuelt også gerne en flyverdragt, der er udstyret med reflekser. Det er nemlig et plus for sikkerheden, når barnet færdes i trafikken i de mørke vintermåneder. Hvis flyverdragten ikke har reflekser, kan I selv købe nogle og klistre dem på, eller I kan sørge for, at der er reflekser på andre dele af barnets udendørs beklædning i vintermånederne.

Flyverdragter til børn

Find den rigtige flyverdragt til dit barn på Bilka.dk. Vi har et bredt udvalg af skønne flyverdragter, som passer til de mindste i familien. Lad børnene lege udenfor hele året rundt med en varm flyverdragt fra Bilka.dk

Størrelsesguides

Er du i tvivl om størrelsen på vores tøj? På denne side kan du få hjælp og vejledning til, hvordan du måler dig selv og finder den rigtige størrelse. Du finder guides til sko, bukser osv. til både mænd, kvinder og børn.