Fyrværkeri regler

Fyrværkeri har en hel særlig betydning for os: det er med til at fejre det år der gik og samtidig skyde det nye år ind. Hvert år nyder tusindvis af danskerne de høje brag og flotte farver. Men det er en tidsbegrænset fornøjelse at skyde med krudt og affyre fyrværkeri som privatperson. I den her guide har vi samlet de mest stillede spørgsmål om fyrværkeri.

Husk at læse reglerne på fyrværkeriområdet i fyrværkeriloven og følg de råd og anvisninger, der bliver givet af Sikkerhedsstyrelsen.

Indholdsfortegnelse

  1. Hvornår kan jeg købe fyrværkeri?
  2. Hvornår må man fyre fyrværkeri af?
  3. Dit fyrværkeri skal være godkendt
  4. Må jeg opbevare mit fyrværkeri?
  5. Afskaffelse af fyrværkeri
  6. 10 gode fyrværkeriråd til en sikker nytårsaften

 

Tilbage til top ^

Hvornår kan jeg købe fyrværkeri?

Du kan købe fyrværkeri til nytår fra 15. December til og med 31. December. Nogle butikker sælger dog helårsfyrværkeri, som må sælges året rundt.

Køber du nytårsfyrværkeri udenfor denne periode, kan du risikerer at fyrværkeriet er ulovligt. Besiddelse af ulovligt fyrværkeri kan koste dig en bøde. I værste tilfælde kan ulovligt fyrværkeri koste dig en finger – og det er knap så festligt som de flotte farver.

Tilbage til top ^

Hvornår må man fyre fyrværkeri af?

Nytårsfyrværkeri må affyres fra 27. December til og med 1. Januar kl 24:00. Derfor er det kun i disse dage af du må affyre fyrværkeri.

Skal du derfor fejre fyrværkeri, har du lidt mere end et par uger til at købe dit fyrværkeri og et par dage til at give den gas. Tidsperioden er en skærpelse af de tidligere regler, der tillod affyring af fyrværkeri fra 1. december til 5. januar. Det er ulovligt for privatpersoner at bruge fyrværkeri udenfor denne periode.

Som forbruger må du ikke importere fyrværkeri fra udlandet. Du må heller ikke bestille fyrværkeri på internettet, til levering fra udlandet. Det gælder også CE-mærket fyrværkeri.

Tilbage til top ^

Dit fyrværkeri skal være godkendt

Det er ikke lige meget, hvilket fyrværkeri du bruger til at skyde det nye år ind. Det er nemlig vigtigt at dit fyrværkeri er godkendt, inden du tænder op for festlighederne.

Godkendt fyrværkeri er mærket en CE-mærkning. Før i tiden, kunne du også identificere godkendt fyrværkeri via SIK-nummeret. Dette nummer er dog siden 4. juli 2010 blevet udfaset.

Tilbage til top ^

Du kan trygt købe fyrværkeri i Bilka

Du kan altid købe godkendt fyrværkeri i Bilka. Vi er autoriserede forhandlere med indgående kendskab til det forskellige produkter. Derfor kan du trygt handle dit fyrværkeri hos os!

Vi anbefaler altid, at du køber dit fyrværkeri gennem autoriserede forhandlere. Her har du nemlig mulighed for at tjekke lovligheden af produktet. 

Du kan tjekke via Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, om det fyrværkeri, du har købt, er lovligt.

Tilbage til top ^

Må jeg opbevare mit fyrværkeri?

Selvom du måske er vejens fyrværkerimester, som igen i går imponerer nabolaget med de flotteste farver, vildeste raketter og højeste brag, så skal du være opmærksom på, hvor meget fyrværkeri du må opbevare. Som privatperson må du nemlig kun transportere og ligge inde med op til 5 kilo NEM fyrværkeri. NEM står for Netto Eksplosivstof Mængde og angiver, hvor meget krudt der er i fyrværkeriet. NEM-vægten skal stå på fyrværkeriet. Det gælder også selvom vennerne siger, at du næsten kan være professionel.

Derudover det selvfølgelig vigtigt at du opbevarer fyrværkeriet:

  • Utilgængeligt for børn
  • Mørkt og tørt
  • Væk fra elektriske apparater og varmekilder

Det er tilladt at gemme fyrværkeri fra slutningen af sæsonen, indtil den næste sæson. Så du skal ikke gå i panik hvis du ikke får sat fut i alle raketterne.

Tilbage til top ^

Afskaffelse af fyrværkeri

Har du anskaffet dig for meget fyrværkeri eller er du i tvivl om hvor længe batteriet har gemt sig i garagen, så er det dit ansvar at afskaffe fyrværkeriet.

Ubrugt fyrværkeri skal afleveres på genbrugsstationen og karakteriseres som farligt affald. Det er derfor vigtigt du er opmærksom på, hvilke genbrugsstationer der tager imod fyrværkeri. Du kan få dette oplyst igennem din kommune.

Når nytårskrudtet har gjort sin pligt, og lyst himlen op til glæde og gavn for hele nabolaget og igen er landet på jorden, så skal det smides ud. Fyrværkeri karakteriseres som dagrenovation og affaldet kan du derfor fjerne med en skovl og puttes i en spand.

Tilbage til top ^

10 GODE FYRVÆRKERIRÅD TIL EN SIKKER NYTÅRSAFTEN

Er du klar til at skyde det nye år ind og er du allerede ved at planlægge hvilket nytårskrudt du skal have skaffet dig?

På Bilka.dk har vi et stort sortiment af fyrværkeri og du kan læse meget mere om det på vores side med fyrværkeri.

  1. Køb kun lovligt fyrværkeri af autoriserede forhandlere - aldrig hjemmelavet krudt.
  2. Hold ikke fyrværkeri i hånden.
  3. Lad ikke børnene tænde fyrværkeri, og hold altid ekstra god afstand.
  4. Ha' altid beskyttelsesbriller på - både børn og voksne.
  5. Undgå at affyre fyrværkeri, hvis du er beruset.
  6. Opbevar jeres fyrværkeri uden for børn rækkevidde.
  7. Hav fyrværkeriet i en pose, når I går ud - ikke i lommerne.
  8. Affyr jeres raketter fra et rør eller stativ, som står fast.
  9. Gå aldrig tilbage til en fuser.
  10. Tænd kun ét stykke fyrværkeri ad gangen.