Værd at vide om rosévin

Læs mere om sommerens helt store hit, rosévinen

Når man tænker på rosévin, dannes der et billede i hovedet – i dette tilfælde, er det sommer (og en del af foråret). Siden sidste år, har salget af rosévin steget med 58% - og det er bare i butikkerne (ikke restauranter), og bare flasker fra Frankrig. Det er ret fantastisk, hvis man lige tænker over det. Hvis vi også kigger på rosévine fra andre steder, altså fra Chile til Spanien, bliver omfanget endnu mere imponerende. Hallo hvidvin? Det ser ud til du har tabt faklen. Det er rosévins tur nu. Enologisk carpe diem!

For ikke så længe siden, altså i 60erne, var Lancers og Mateus rosévinene betragtede som ”kæreste vine”. I 70erne, kom den lyserøde Riunite (med slogannet ”On Ice, That’s Nice”), og derefter White Zinfandel, en sød sodavandsagtig vin, også kendt som ”blush” vin. Det man kan få i dag er noget helt andet. Rosévinene, som brager frem på markedet i øjeblikket, er tørre og mineralske, og de bedste har også en lækker friskhed.

DER ER TRE FORSKELLIGE TYPER AF ROSÉVIN I DAG:

  • Halvtør rosévin: Sød og generelt lav alkoholprocent. Kendte halvtørre rosévine, inkluderer White Zinfandel og White Merlot.
  • Tør rosévin: Den mest almindelig type, som også produceres i mange lande. Tørre rosévine kan laves af alle mørke drue varianter, men de mest populære er, bl.a. Pinot, Noir, Grenache, Syrah og Mourvédre.
  • Mousserende rosévin: Nogle af de bedste rosévine er mousserende; boblerne understreger friskheden og teksturen.

En god tommelregel er, at købe en aktuel årgang, da det er bedst at drikke rosévin ung og frisk. Typisk er tørre rosévine af højere kvalitet, så du kan forvente, at skal betale lidt mere for en god flaske. Hvis du ikke kan lide søde vine, skal du ikke vælge halvtørre rosévine. Mange tror, at de ikke kan lide rosévin, men tit kan det skyldes at de har smagte alt for mange søde rosévine, i forhold til tørre rosévine.

Hvad betyder farven for rosévin?

Farverne af rosévine variere, fra en bleg lyserød til en dyb magenta. Det vigtigste du skal vide om farve er, at modsat forventningerne, er dybden af farven ingen indikation af smagsintensitet. Der er mange måder at lave rosévin på, men de to mest almindelige er:

  1. Plante mørke druer, høste dem tidligt og fjerne skindet fra saften, inden hele tønden bliver fuldstændig rød.
  2. Saignée-metoden (betyder ”at bløde”).

Rosévine lavet på Saignée-metoden, starter ud som rødvine. Efterfølgende vil vinmageren koncentrere rødvinen, ved at aflede noget af saften, og efterlade drueskindet med en mindre portion saft. Resultatet er en kraftig rødvin, og rosévin fra det saft som ”blødte” af.

Rosévin elsker mad

Rosévin er perfekt balanceret mellem hvid- og rødvin, og har hvidvinens friskhed og rødvinens tyngde. Det giver vinen en fantastisk alsidighed, og den passer rigtig godt til alle mulige retter fra Middelhavet til Asien.

Rosévine er især lækre til forårssalater og sommerretter med alt-godt-fra-havet, smagt til med generøse mængder af olivenolie, hvidløg, urter og krydderier. Mange vine forsvinder, eller bliver forvrænget, blandt de stærke og farverige smagsnuancer i mad, hvilket er karakteristisk af asiatiske retter. Men rosévine er ret gode til, at klare jobbet.

 

Har området noget betydning?

Efter smagsprøver på omkring 100 forskellige vine, kan man undrer sig over, hvor meget betydning området har for smagen. Man kunne ønske, at man kan blindsmage en rosévin og sige hvor den kommer fra, men det er lettere sagt end gjort. I dag er der mange fabelagtige tørre rosévine, fraItalien og Sydafrika til Australien og USA. Heldigvis kan mange af dem købes til rimelige priser, så det er bare at komme i gang, og eksperimentere med sæsonens favoritter! Husk, at det handler om at smage på livet, og at ikke være bange for det ukendte!

 

Artiklen er udlånt af Vivino.

Se også

Rosévin nydes ofte kold på en varm sommerdag, på terrassen. Rosévine fås både som tør og halvtør og kan både bruges som aperitif og til lette retter.