Masi vin
Masi er et anerkendt italiensk vinhus fra Veneto, kendt for appassimento-metoden. Her på siden finder du populære Masi vine – fra lette hverdagsvine til mere komplekse rødvine.
Masi - vin med stolte traditioner fra Veneto
I de bakkede landskaber nord for Verona i Veneto-regionen ligger Valpolicella-vinområdet, hvor Masi har lavet vin i mere end 250 år.
Det traditionsrige vinhus’ historie stammer helt tilbage fra 1772, hvor familien Boscaini købte sine første vinmarker i dalen Vaio dei Masi, som lagde inspiration til navnet.
- Costasera Amarone: En kraftfuld og kompleks rødvin lavet på tørrede druer.
- Campofiorin: En fyldig og blød rødvin lavet på delvist tørrede druer (såkaldt “appassimento light”).
- Masianco: En frisk og elegant hvidvin lavet på Pinot Grigio og Verduzzo.
- Passo Doble: Kombinerer Malbec fra Argentina med tørret Corvina fra Italien for en kraftig og elegant rødvin.
Det blev startskuddet på en langvarig vintradition, der stadig lever videre i dag og videreføres af sjette, syvende og ottende generation af Boscaini-familien. Selvom Masi har udvidet deres vinproduktion og nu også laver vin uden for Veneto, heriblandt i Trentino og Toscana, er det netop området i Valpolicella, der definerer vinhusets karakter.
Masi er mestre i appassimento-metoden
Masi er særlig kendt for deres arbejde med appassimento-metoden, en klassisk teknik fra Veneto, hvor druerne tørres i op til flere uger efter høsten.
Når vandet fordamper, bliver smagen i druerne mere koncentreret, og det giver rødvine med mere fylde, dybde og kompleksitet. Det er en metode, der kræver tålmodighed og erfaring, hvilket er noget Masi har arbejdet med i generationer.
Særligt i deres Amarone vine kommer metoden til sin ret. Her bruges lokale druer som Corvina, Rondinella og Molinara, der hver bidrager med frugt, struktur og krydderier.
Resultatet er karakterfulde Masi rødvine, der er oplagte til kraftige retter, modne oste eller bare når vinen gerne må fylde lidt mere i munden.
Udforsk vores Masi-vine på Bilka.dk
Gå på opdagelse i Bilkas udvalg af Masi vine, og find den flaske, der passer til netop din smag og anledning. Uanset om du er til kraftfuld Amarone eller en blødere Campofiorin, har vi noget for enhver vinelsker. Har du brug for hjælp til valget, kan du altid finde inspiration i Bilkas store vinguide.