Mousserende vin

En mousserende vin bliver ofte serveret ved festlige lejligheder som aperitif, men den passer også rigtig godt til både lette fiskeretter og krydret mad. Mousserende vin kommer i mange forskellige varianter, så gå på opdagelse i udvalget herunder og find lige præcis din favorit.

Sådan vælger du en mousserende vin

Er du i tvivl om hvilken mousserende vin du skal vælge til dine gæster? Her kan du læse meget mere om mousserende vine.

Bilkas store vinguide

Vi har samlet en række guides til dig, der gerne vil dykke ned i vinens fantastiske verden. Du kan bl.a. finde guides om dekantering, tannin, prop og meget mere. Du kan også læse mere om rødvin, hvidvin og mousserende vin.

Forskellige varianter af mousserende vin

Mousserende vin er kort fortalt vin, der er tilsat kulsyre. Det første, folk ofte tænker på i den forbindelse, er Champagne. Navnet Champagne bliver da også brugt flittigt om den boblende drik, selvom betegnelsen faktisk kun dækker over mousserende vin, der stammer fra Champagne-distriktet i Frankrig.

Der findes dog også et hav af andre mousserende vine, der kan konkurrere med den famøse Champagne. Blandt nogle af de mest kendte mousserende vine bør nævnes:

Udover at de bliver fremstillet i forskellige lande og vinområder, adskiller de mousserende vine sig også fra hinanden på baggrund af hvilke druesorter, der bruges i produktionen. For eksempel er det udelukkende druesorterne Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, der må anvendes til fremstillingen af Champagne, mens Crémant kan fremstilles af mange forskellige druesorter afhængigt af hvor i Frankrig, den produceres.

Mousserende vin kan fremstilles på forskellige måder, men mange fremstilles ved Champagne-metoden, som også kaldes Méthode Traditionelle. Dette er en meget kompleks fremstillingsmetode, der består af mange delprocesser, da gæringsprocessen sker over to fermenteringer. De velkendte bobler i mousserende vin opstår under den sekundære fermentering, som foregår i de enkelte flasker. Her tilsættes vinen en gær- og sukkerblanding ved navn Liqueur de Tirage, hvilket resulterer i dannelsen af alkohol samt den karakteristiske kulsyre.

Foruden Champagne-metoden findes også Charmat-metoden, hvor den sekundære fermentering foregår i store tryktanke. Dette giver vinen fine bobler og mindsker smagen af gær, og det er en noget nemmere og ikke mindst billigere måde at producere mousserende vin på end den traditionelle metode.
 

Find den rette mousserende vin

Indholdet af restsukker i den enkelte mousserende vin afgør, om den er knastør eller ekstremt sød. Sødme- og tørhedsgraden vil ofte være angivet på vinens etiket under følgende betegnelser:

  • Brut zero/Extra brut/Non dosage: Vinen er knastør.

  • Brut: Vinen er tør.

  • Extra sec/Extra seco: Vinen er halvtør.

  • Sec/Seco: Vinen er let sød.

  • Demi sec/Semi seco: Vinen er halvsød.

  • Doux/Dulce/Dolce: Vinen er meget sød.

Valget af mousserende vin afhænger derfor af din individuelle smag og hvilken tørhedsgrad, du foretrækker. Den tørre Brut går selvfølgelig hånd i hånd med delikatesserne østers og kaviar, men den passer også rigtig godt sammen med andre skaldyrs- og fiskeretter samt mere krydret asiatisk mad. De sødere varianter som Demi sec og Doux passer derimod perfekt til dessertbordet eller som aperitif til dine gæster.

Hvis du stadig er i tvivl om dit valg af mousserende vin, kan du tage et kig på vores guide til at finde den rigtige mousserende vin for dig. Er du derimod på jagt efter kongen af mousserende vin? Så gå på opdagelse i vores skønne udvalg af Champagne lige her. Find lige den mousserende vin, du kan lide, på Bilka.dk.