Bumbo prinsessetrøje

Strikkeopskrift

Trøje str.:              0-3 (6) 12 (18-24) mdr.
Overvidde:           46 (51) 55 (60)      cm
Hel længde:        25 (27) 30 (34)     cm

Kvalitet:                Bumbo Baby Uld
Garnforbrug:      2 (3) 3 (3) ngl. farve 49 Rosa
                            1 (1) 1 (1) ngl. farve 51 Lilla
                            1 (1) 1 (1) ngl. farve 41 Råhvid
                            1 (1) 1 (1) ngl. farve 47 Lysegrøn

Tilbehør: 6 knapper.
          Perlemorsperler.

Pinde: Jumperp og rundp (60) cm nr. 2,5 og 3.

Strikkefasthed: 26 m glatstrik = 10 cm i bredden på p nr. 3.

Trøje
Ryg/forstykker: Slå 125 (137) 149 (161) m op på p nr. 2,5 med rosa og strik 7 p rib (1 r, 1 vr). Skift til p nr. 3 og fortsæt i glat (1. p ret). Når arb måler 15 (17) 19 (22) cm, lukkes af til ærmegab på næste p fra ret-s: Strik 29 (32) 34 (37) m (= højre forstykke), luk 4 (4) 6 (6) m af, strik 59 (65)69 (75) m (= ryggen), luk 4 (4) 6 (6) m af, strik 29 (32) 34 (37) m (= venstre forstykke). Lad m hvile mens ærmerne strikkes.

Ærme
Slå 43 (43) 45 (47) m op på p nr. 2,5 med rosa og stik 7 p rib. Skift til p nr. 3 og fortsæt i glat (1. p ret). Tag 1 m ud i hver side på skiftevis hver 8. og hver 6. p i alt 7 (8) 9 (9) gange = 57 (59) 63 (65) m. Når ærmet måler 17 (19) 21 (23) cm, lukkes 3 (3) 4 (4) m af i hver side. Lad de resterende 51 (53) 55 (57) m hvile og strik et ærme magen til.

Bærestykke
Sæt delene ind på rundp nr. 3 og strik frem og tilbage på p med åbning midt foran = 219 (235) 247 (263) m. Fortsæt i glat som før, men sæt et mærke ved hver af de 4 samlinger. Tag ind til raglan fra ret-s  således. Strik til 3 m før første samling, tag 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, 2 r, 2 r sammen. Tag ind på samme måde ved de 3 samlinger = i alt 8 indtagninger.

Strik disse indtagninger på hver 2. p i alt 2 (3) 3 (4) gange = 203 (211) 223 (231) m. Efter sidste p med indtagninger, strikkes 1 p vr fra vrang-s, hvor der tages jævnt ind til 194 (206) 218 (230) m. Fortsæt i mønster efter diagrammet. Begynd og slut med 1 kantm i r, og gentag diagrammets 12 m derimellem = 16 (17) 18 (19) gange. Når diagrammet er strikket, er der 98 (104) 110 (116) m på p. Luk den yderste m i hver side af (uden at strikke p). Lad de øvrige m hvile.

Montering
Sy ærmerne sammen. Sy sømmene under ærmerne. Strik med p nr. 2,5 og rose m op langs venstre forkant (strik ca. 3 m op for hver 4 p i højden). Strik 7 p rib. Luk af i rib. Strik højre forkant på samme måde, blot med 5 knaphuller, der strikkes på 3. p. Det nederste midt i ribben, og de øvrige med jævne mellemrum derover, idet der beregnes endnu et knaphul midt i halskanten.

Knaphul

Luk 2 m af, slå på næste p nye m op over de aflukkede. Strik med p nr. 2,5 og rosa over m
langs halsudskæringen og strik m op langs forkanterne. Strik 7 p rib, idet der på 1. p tages
jævnt ind til 85 (89) 91 (95) m. På 3. p strikkes et knaphul over de øvrige. Luk af i rib. Sy
knapper i.

Sy en perle i hver af de store rosa blomster.
 

Downlaod strikkeopskriften her

 

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse