Optænding - få det bedste udgangspunkt for en god grillbøf

Skal du bruge grillstarter eller tændvæske? Få styr på forskellen her.

En vellykket grillaften står og falder med en vellykket optænding. Her får du gode råd til optændingen – både med og uden grillstarter.

Optænding med grillstarter

Fyld grillstarteren med kul og sæt den på kulristen i grillen. Antænd et par optændingsblokke eller krøllet avispapir under grillstarteren. Kullene er klar efter ca. 30 minutter, når alle flammer er væk, og kullene gløder.

Hæld kullene over i grillen og fordel dem jævnt, hvis du bruger den direkte grillmetode. Hvis du derimod bruger den indirekte metode, lægges kullene ud i siderne.

Tip! Brug en grillhandske, når du løfter grillstarteren, da den bliver meget varm under optænding.

 


 

Optænding uden grillstarter

Anbring den ønskede mængde kul på kulristen. Læg et par optændingsblokke eller krøllet avispapir mellem kullene og antænd. Kullene er klar, når alle flammer er væk, og kullene gløder.

Tip! Opbevar dine kul indendørs. Fugtige og kolde kul kan være svære at antænde og afgive røg, der kan  smitte af på smagen i kødet.

 


Brug af tændvæske

Tændvæske kan anvendes i stedet for optændingsblokke. Men husk: Alt med måde! Overdreven brug af tændvæske kan give maden en syntetisk smag.

Hæld tændvæske over kullene og lad tændvæsken trænge godt ind, inden du antænder kullene. På den måde undgår du at antænde eventuelle gasser fra tændvæsken.

Bemærk, at brug af tændvæske kan skabe høje flammer og røg.

Hæld aldrig tændvæske på en varm grill – heller ikke hvis kullene er ved at gå ud.

 

Se flere gode grilltips på ild&mad >

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse