BLACK FRIDAY   

Hvad er læder?

Bliv klogere på læder

Læder til møbler er fremstillet af huden fra okser, kalve eller bøfler. Læderet er et naturprodukt, og derfor er der ikke 2 skind, som er helt ens. Desuden vil læderet patineres – dvs.  at det ændrer udseende over tid – dette er ikke en fejl ved læderet, men en helt naturlig proces.

På Bilka.dk har vi 5 forskellige typer af læder og læderlignende materialer. Her kan du læse mere om dem:
 
Semianilin
Semianilin er meget blødt læder med ekstra god siddekomfort. Læderet er kun korrigeret ganske lidt, hvilket gør, at det får et naturligt og unikt look, bl.a. kan der forekomme ar og variationer i læderet. Semianilin har fået en meget let overfladebeskyttelse, som giver en vis modstandskraft over for vand, snavs og andre påvirkninger. Den lette overfladebeskyttelse betyder desuden, at læderet stadig har mulighed for at ånde. Med tiden vil du opleve, at dit møbel får en smuk patina. Vi anbefaler, at du anvender lædercreme, inden du tager dit lædermøbel i brug.

Standardlæder

Standardlæder er læder, som er slidstærkt og praktisk. Standardlæder har fået en grundig overfladebeskyttelse, der gør det vanskeligt for vand, snavs og lignende at trænge gennem overfladen. Overfladen er korrigeret for at gøre den mere ensartet, og den kan desuden være slebet og påtrykt et mønster. Standardlæder kaldes også dækfarvet læder og kan fås i forskellige farver.

Santoslæder
Santoslæder er meget holdbart og slidstærkt læder, som er lavet af bøffelhud. Læderet er korrigeret, hvilket betyder, at overfladen er ensartet, da de fleste naturlige karaktertræk fx ar, rifter og lignende er fjernet.  Santoslæder er i højere grad end andre lædertyper mere modstandsdygtigt over for skidt og snavs, ligesom læderet også bliver mindre påvirket af lys end mange andre lædertyper.

Bonded læder
Bonded læder er ikke ægte læder, men består af en kunststoftoverflade, hvorpå der er sprøjtet såkaldt lædergranulat, som er et lag af små stykker læder. Det føles derfor som læder, har også samme konsistens og er nemmere at vedligeholde, men har ikke samme komfort, styrke eller smidighed som ægte læder.

Kunstlæder
Kunstlæder er, som navnet også signalerer, et kunstigt fremstillet produkt,  som er behandlet, så det ligner og føles som læder. Kunstlæder er desuden er nemt at holde rent.

Der er forskellige typer kunstigt læder. PU læder er betegnelsen for læder, der typisk er produceret af oksehuder, som bliver garvet og præget med et læder mønster. Derefter bliver det behandlet med polyurethan, som er et plastmateriale, der giver PU læderet den slidstærke kvalitet.

Læder air (CU) ligner og føles som en blød læder, men er stærkere og mere modstandsdygtigt end læder. Det er et syntestisk materiale som kræver en 7 trins procedure for at opnå denne finish, som har bl.a. følgende fordele og styrker. Det er modstandsdygtig mod ridser, tørrer ikke ud og sprækker ikke som en læder kan gøre. CU læder er meget fleksibelt og behageligt at sidde på og røre ved, god åndbarhed. Der er en stærk lysægthed (fader ikke), vandfast, ændrer ikke styrke, fasthed eller udseende som en læder gør. Læder air opfylder alle miljømæssige krav. Læder air er sammensat af 18% Polyurethan og 82% Polyester.

Vi anbefaler, at du plejer dine lædermøbler. Klik her for at se en guide om vedligeholdelse af lædermøbler. 
 

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse