Sådan er din sofa opbygget

Bliv klogere på, hvordan sofaens stel og skum er sammensat

Nozag-fjedre, masonitplader og polyetherskum. Forvirret? Så læs med her, hvor vi guider dig rundt i junglen af sofaopbygning- og materialer.

Stellet – hvad består det af?

Som du kan se på billedet til venstre, så udgør ryg, sæde og armlæn sofaens stel. Stellet er opbygget af en træramme og lavet af massivt træ og spånplader for at sikre en stabil ramme.
For at beskytte de skarpe kanter og sofaens betræk, er forkanter, ryg og sæde monteret med 0,5-10 mm. skum. 

Sherting forhindrer skrid

I ryg- og sædeflader er der monteret sherting, som er et tyndt textil-stof, der skal beskytte, men også modvirke, at puder skrider ud af sofaen.

I sæderammen bliver der brugt nozag-fjedre og/eller gummigjorde. Nozag-fjedre er hårde og presser op imod sædet. Gummigjorde er derimod oftest anvendt, hvis man ønsker en blød komfort i sædet.

Typisk bliver stålfjedre, gummigjorde eller plader anvendt som bund, ligesom polstringen består af polyether- eller koldskum og fibervat. Puderne er oftest fyld af skum, granulat, fibervat, fjer, dun eller kombinationer.

Skum – koldskum eller polyetherskum?

De forskellige slags skum, der typisk bliver brugt til møbler, er polyetherskum og koldskum.
Koldskum - den ’hårde’ blanding skumfibre
Disse skumfibre bliver oftest presset sammen for at skabe hårdhed i skumkernen. Der er forskellige hårdheder – de mest anvendte er 32-40 kg. I Danmark er det oftest 28-35 kg skumkerner.

Hårdheden måles som vægten af skum presset sammen på 1 m3. På kvalitetssofaer laves siddehynderne i hele skumkerner, mens der i mange billige sofaer anvendes sammenpressede skumrester. Her kan faren være, at hynden falder sammen efter kort tid, og dermed risikerer man at sidde på rammen.

I Bilka bruger vi ikke skumrester i siddehynderne. Skumkernerne bliver derimod betrukket med fibervat for at beskytte betrækket på puden.

Polyetherskum  - den bløde skumfiber

Fibrene i polyetherskum er blødere fibre i forhold til koldskum og giver dermed ofte en mere blød komfort. Polyetherskummen er presset til ca. 25-35 kg.

I sofaer fra Bilka placerer skumhårdheden på de fleste sofaer sig over 28 kg. Springfjedre er også brugt i sædet som hovedbestanddel på samme måde, som man bruger fjedre i madrasser. Fjedrene bliver efterfølgende betrukket med et stoflag og overtrukket med skum.

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse