Porchetta med lun kartoffelsalat

4 personer

Ingredienser
1 stk. Porchetta
2 spsk. rød pesto fra Princip
1 pose babykartofler fra Princip
4 spsk. Skyer
1 banan-skalotteløg
1 stk. lille romainesalat eller 2 stk. hjertesalat
½ gl. tørrede cherrytomater fra Princip

Fremgangsmåde
Gnid porchettaen ind i ca. 1 tsk. groft salt og sæt den på en rist i en forvarmet ovn med varmluft på 200 grader i 1 time og 30 min.

Imens stegen er i ovnen, skylles salaten og snittes groft. Pil og skær skaltotteløget i tynde skiver (følg evt tip).

Efter porchettaen har været i ovnen en time, sættes kartoflerne over og koges til de er møre i let saltet vand (ca. 20 min), hvorefter vandet hældes fra og kartoflerne opbevares under låg.

Lav dressingen mens kartoflerne koger. Rør skyer, pesto og cherrytomaterne sammen og smag til med salt og peber (gem evt. 2 spsk. af den færdige dressing til sandwich dagen efter)

Tag porchettan ud af ovnen og lad den trække i 20 min. Imens færdiggøres den lune kartoffelsalat ved at vende kartofler, dressing, løgringe og til sidst salaten sammen.

Tip til salatskålen

Tynde skiver af løg kan med fordel lægges i en skål med vand og stilles på køl i ca. 20 min. Det vil trække den kraftige løgsmag ud og gøre dem mildere.

Stegetid

1000g: 200 grader 1 time og 25 min. + 20 min trækketid
1500g: 200 grader 1time og 35min. + 25 min trækketid
2000g: 200 grader 1time og 45 min. + 30 min trækketid

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse