Brombær & estragon gelato classico is

4 personer

Ingredienser:
2 bk. brombær
1 potte frisk estragon
100 g sukker
100 g vand
400 g is

Tilberedning:

Estragon sirup
Kog sukker og vand op i en gryde til sukkeret er opløst i vandet, hæld det over i en skål og afkøl i køleskabet til det er helt koldt. Pluk estragon og gem 16 stk. flotte blade til pynt, kom resten af de plukket estragon blade i det afkølede sukkervand, og blend med stavblender til bladene er helt blendet ud i siruppen. Sigt derefter massen igennem en fin sigte, og opbevar på køl indtil servering (dette kan sagtens laves 1 uge i forvejen) dog skal bladene være frisk plukket. Brombær skylles og de grimme sorteres fra, læg dem derefter på et viskestykke/køkkenrulle og lad dem afdryppe for vand i 1 times tid. Opbevares derefter i en skål på køl indtil servering.

Ved servering kommes ca. 4 spsk. estragon sirup ud over brombærrene og de vendes godt rundt i siruppen, brombærrene tages forsigtigt op at siruppen og fordeles på 4 tallerkner, de friske brombær blade til pynt fordeles ud over bærrene, isen formes som 4 store kugler/æg med en varm spise ske. Den resterende sirup som brombærrene er marineret i, kommes i en kande og hældes ud over isen og brombærrene ved bordet.


 

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse

Vine der passer godt til brombær og estragon gelato classico is
Calvet Crémant de Bordeaux
74,25 kr./fl. 99 kr.