Politikens forlag

Drageland - Puk Damsgård

Biografier og erindringer
Gennem en rejse ad Afghanistans hovedfærdselsåre, Highway 1, tegner Puk Damsgård et portræt af landet og Tali...
Læs mere
Beskrivelse Specifikationer

Beskrivelse

Gennem en rejse ad Afghanistans hovedfærdselsåre, Highway 1, tegner Puk Damsgård et portræt af landet og Taliban 2.0. Drageland er en epilog om Danmarks længste krig og værdikamp på fremmed jord.

I 2009 ringer Taliban til den danske bataljon i Helmand, griner i røret og laver telefonfis. 12 år senere tager talibanerne selfies som sejrherrer i et rosenbed i Kabul.

Vestens avancerede hære har lidt samme skæbne i Afghanistan som dragen Shamar i pashtunernes kær-lighedsmyte. Den bliver slået ihjel i ørkenen af den heroiske helt, der sætter sit liv på spil for at kæmpe mod den grådige drage, der vil stjæle hans elskede.

Puk Damsgård rejser gennem fortiden til fremtiden ad Afghanistans hovedfærdselsåre, Highway 1, der skulle være vejen til velstand, men som i krigsårene forvandlede sig til helvedes hovedvej og symbolet på Vestens erodering.

Drageland er en flerstemmig fortælling – et portræt af Taliban 2.0 og afghanerens liv under de nye, gamle magthavere. Det er en historie om at finde sig selv – og miste sig selv. Om en kvinde, der iklæder sig granatæblerød velourkjole i takt med, at Talibans dekreter fikserer hunkønnet til køkkentaburetten.

Danmark nedlagde Afghanistan kommissionen, og dette er forfatterens litterære epilog og røntgenbillede af Talibans sejr og Vestens politiske og militære kollaps.
Se mere