Prægtige pæoner

Pæoner fra knolde

Det er nok de færreste, der tænker over det, men man kan godt kalde pæonen for en knoldvækst. I hvert tilfælde skyder den fra en knold, og der skal ikke meget til for at få pæoner til at lykkes.

Lige nu har Bilkas Havecentre et udvalg af pæonknolde, der kan lægges direkte i jorden. Find dem her

Rodknolden har et frisk skud, og det er det, der vokser op og bliver til en stængel med blomster og blade. Når knolden lægges i jorden (og det gælder både i en potte og direkte i bedet), skal dette skud vende op og blot dækkes et par centimeter jord. Ikke mere …

Vær opmærksom på, at blomsterne godt kan lade vente på sig. Måske kommer de først i næste sæson, når planten har fået sig etableret godt.

Sarah Bernhardt pæoner

Der findes mange underskønne pæoner, og en af de smukkeste er 'Sarah Bernhardt'. Men hvem var hun egentlig denne Sarah Bernhardt? Hende, der både lagde navn til en pæon og til en kage.

Det fulde navn var Sara-Marie-Henriette Rosine Bernhardt (1844-1923). Hun var uægte barn af en parisisk luksusprostitueret og voksede op i et kloster. Som ung kom hun på skuespillerskole, og en af dem, der holdt opsyn med hende, var en af hendes mors mange elskere - en halvbror til Napoleon III.

Allerede som 13-årig optrådte den unge pige på scenen og fik snart ry for at være en af de fineste dramatiske skuespillerinder nogensinde og fik tilnavnet 'Den Guddommelige Sarah.' Blandt andet spillede hun titelrollen i Kameliadamen.