Claus Dalby giver inspiration til drivhuset

Indret drivhuset med skønne tips

Lige siden min haveinteresse blev vakt for omkring 25 år siden, har jeg været fascineret af drivhuse.
Fire-fem år efter at jeg begyndte på haven her, gik min store drøm om et engelsk drivhus i opfyldelse. Sådan et havde jeg set i engelske haveshows, og stor var glæden, da jeg selv blev ejer af et victoriansk glashus på omkring 30 kvadratmeter. Nogle år efter fik jeg tegnet et væksthus af træ på 50 kvadratmeter, og imens arbejdede jeg på en bog, der fik titlen 'Drivhusdrømme'. Heri skrev jeg om forskellige drivhuse og deres ejere. Bogen fik megen opmærksomhed da den udkom, og en anmelder skrev, at det var første gang, han havde set en drivhusbog, der handlede mere om mennesker end om planter. Dette var netop mit ærinde, at fortælle om hvorledes drivhuset kunne anvendes som et rekreativt rum.

Selv om man skulle tro, at jeg havde fået min lyst styret med to forholdsvis store drivhuse, opførte jeg for nogle år tilbage endnu et. Og det er derfra billederne i dette skriv stammer fra. Det nye hus, der er pyramideformet og på 40 kvadratmeter, er i dag mit atelier, hvor jeg fotograferer, laver buketter og i det hele taget er kreativ. Et rigtigt 'driverhus' …

Det er ikke en model. Jeg har nemlig fået tegnet drivhuset, der mod vest og nord har murede vægge. Bagved har vi en lille arbejdsgård med reoler til krukker og potter samt et stort plantebord.

Huset er indrettet med glashylder, der rummer en del af min store samling af vaser og andet interiør. Ofte stiller havegæster mig spørgsmål til hylderne, og hvordan de er montereret. Her fortæller jeg, at det er beslag til badeværelseshylder. Jeg ved, at flere nu har taget min idé til sig. Og det er kun herligt, for jeg kan godt lide at inspirere.

I daglig tale kalder vi huset for Væksthuset og af og til også Orangeriet. Det sker hyppigt, at jeg bliver spurgt om, hvad der adskiller et orangeri fra et drivhus. Det er ret enkelt; i et orangeri er der ikke bare jord, men fast belægning. Jeg har valgt gamle mursten, som jeg synes, passer rigtig fint til stilen.

Midt i huset står et gammelt træbord og omkring nogle metalstole med industrielt look. Jeg synes, at de passer rigtig fint til stilen. Her er blevet indtaget mange måltider, og det er hyggeligt at sidde her, når vi har gæster.

Huset har dobbeltglas, og med indlagt varme betyder det, at huset kan benyttes året rundt. Om vinteren holder vi en temperatur på omkring 10 grader, men vi får den hurtigt til at stige, når der tændes op i den åbne pejs.

Det dobbelte glaslag gør ikke alene, at det er nemmere at varme huset op. For på solrige dage gør det også, at det ikke bliver kvælende varmt. Dette skyldes samtidig, at vi har god udluftning i taget.

I de kolde måneder bruges huset til opbevaring af sarte vækster som for eksempel mine mange pelargonier, og fra det tidlige forår forspirer jeg planter herinde.

Af og til bliver jeg spurgt, om jeg mon har planer om endnu et drivhus, men det har jeg nu ikke. Det er bestemt en fristende tanke at gå i gang med endnu et projekt, men jeg lader det blive ved drømmene!