Indret haven i den smukkeste, engelske stil

Claus Dalby inspirerer til indretning af haven

Jeg har mange havebøger, virkelig mange, og en del er blevet bibler, som jeg tyr til igen og igen. En af dem er The English Garden med inspirerende tekst af Ursula Buchan og fantastiske billeder af Andrew Lawson, en af Englands ypperste havefotografer. I 2007 udkom bogen på dansk i Peter Parkovs oversættelse. Ikke overraskende hedder den Den Engelske Have.

Ursula Buchan har skrevet om haver gennem de sidste femogtyve år. Med en baggrund dels som historiker fra Cambridge University og dels som gartneruddannet fra Royal Horticultural Society´s haver i Wisley og Kew Gardens forklarer hun på forbilledlig vis om den engelske haves udvikling gennem århundreder og får sat de enkelte genrer ind i rammer, der er til at forstå.

Frodighed

Det, jeg først og fremmest har taget til mig, er den blomstrende frodighed, englænderne mestrer som ingen andre. Det er virkelig en stil, der tiltaler mig. Og heldigvis passer den også til mit hus. Allerede første gang jeg oplevede de engelske haver, fik jeg lyst til at skabe en engelsk have i Danmark. Og langsomt er drømmen gået i opfyldelse.

Hvis jeg skal svare på, hvordan jeg selv vil karakterisere min havestil, vil jeg nok kalde den en ’styret’ cottage garden. Englænderne har udtryk for næsten alt – også inden for haveverdenen. Hvad betegnelsen cottage garden dækker, forstår man først rigtigt, når man har bevæget sig rundt i de engelske havers bølgende blomsterhav og fået stemningen helt ind under huden. Det er havedyrkning ’på slump’. Man bruger, hvad man har, og doseret korrekt fås et helt udefinerligt udtryk.

Blomsterne

De cottage gardens, vi ser i dag, er i højere grad baseret på blomsterdyrkning end i de tidlige landbohaver, hvor der også skulle være plads til køkkenurter. Af de stauder, man så i fordums haver, kan blandt andet nævnes aurikel, akeleje, bellis, viol, primula, løjtnantshjerte, pæon, lavendel, nellike, iris, lupin, kongelys, stokrose, ridderspore og valmue. Af toårige planter, som såede sig selv i rigt mål, var det forglemmigej, judaspenge, natviol og fingerbøl. Buske var der naturligvis også, og blandt favoritterne er det værd at bemærke syren og kaprifolie. Og så selvfølgelig masser af forårsløgvækster, især påske- og pinseliljer.

Cottage-stilen

Den Engelske Have gør Ursula Buchan meget fint rede for cottage-stilen, og man kan blandt andet læse: ”Stilen stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet og var især i begyndelsen, men ikke udelukkende, tilpasset ejere af mindre huse, snarere end de store godser. Overordnet kan man sige, at det handler om haver, der ikke er ’designede’. Det var en enkel - men langt fra ukunstnerisk - haveform, hvor sparsommelighed og selvforsyning, der var så livsnødvendige under tidligere tiders depressioner i landbruget, var beundrede dyder. Dette gav sig udslag i anvendelsen af naturgødning, kompostering og bladmuld, såvel som brug af enkle og landlige haveelementer for eksempel pergolaer og rustikke havemøbler.

Billederne, som jeg viser her, er fra den meget kendte Sydengelske have Great Dixter.