Indret haven i forskellige rum

Claus Dalby inspirerer til at indrette haven i rum

Uanset, om man har en stor eller lille have, ka' det være en god ide at inddele den i rum for på den måde at skabe intimitet. Min have består af omkring femten rum – små og store. Især hække, men også drivhuse og andre småhuse rundt omkring i haven danner afgrænsninger for rummene.

Langt de fleste haver består af en stor græsplæne, nogle bede, en terrasse og evt. nogle mindre siddepladser rundt omkring, alt efter solens gang på himmelen.

Da jeg blev tændt af den hellige ild, tog det mig ikke lang tid at finde ud af, at jeg måtte tage til England for at søge inspiration. I engelske havemagasiner havde jeg set, hvor fantastisk de britiske haver tog sig ud. Dette måtte jeg opleve.

Jeg plejer at sige, at de oplevelser, der mødte mig i England, svarede til den, jeg nogle år før havde fået i Rom. Her smagte jeg for første gang, hvordan en rigtig veltillavet lasagne kunne smage. Mine smagsløg blev i den grad udfordret. Det var en uforglemmelig oplevelse. På samme måde har min første oplevelse med de engelske haver printet sig i min bevidsthed.

Det, der slog mig i England, var ikke alene blomsterrigdommen, men også havernes design, der gjorde, at man kunne bevæge sig fra rum til rum og hele tiden opleve noget nyt. At der ikke er meget sjov ved en have, der kan overskues fra ét punkt, stod mig hurtigt klart.

Kimen var lagt til min store interesse for havedesign. Jeg vil gå så langt som til at sige, at havens faste former betyder mere end de blomster og mindre vækster, man planter i bedene. Når først rammerne ligger fast, er det nemt at flytte rundt på indholdet.

En af mine styrker gennem livet har været at kende min egen begrænsning. Hjemme igen gik jeg i gang med omlægningen af den omkring fire tusind kvadratmeter store grund. Men det stod det mig hurtigt klart, at jeg ikke selv havde evnerne til at omdanne den kæmpestore græsplæne, som udgjorde min nyerhvervede have, til den labyrintiske plan, jeg så for mit indre blik.

Snart fandt jeg ud af, at den rette til at hjælpe mig, var landskabsarkitekt Jane Schul, som jeg havde fået anbefalet fra flere sider. Det viste sig at være det helt rette valg. Jane lavede den overordnede plan med hækomkransede rum af taks og bøg. Den store grønne plæne foran huset blev droppet, og nu har jeg slet ikke noget græs. Det er meget sjovere med blomster!

Der gik selvsagt nogle år, før hækkene havde den ønskede højde og stramhed. I dag har de højeste prioritet og bliver klippet to til tre gange på en sæson. Begynder hækkene at blive ’uldne’, er det tid til at klippe. De stramme former danner nemlig et meget nødvendigt modspil til bedenes overdådige frodighed.

Det var også Kjeld Slot, der kom med ideen til det rum, vi kalder Pavillon-haven. Siden jeg første gang var i England på havetur, havde jeg drømt om en søjlepavillon, som man ser i mange haver derovre. Jeg kalder Kjeld for min kunstneriske vejleder, og glad blev jeg, da han var med på ideen om at opføre en engelsk pavillon. Grunden her skråner temmelig meget mod syd, og Kjeld valgte, at området omkring pavillonen skulle udnivelleres, så man også her fik trapper.

I dag ligger rammerne fast, og jeg nyder at designe bedene. Plantesammensætninger er min store interesse, og farver og udtryk skifter hele tiden sæsonen igennem.

Mit bedste råd til folk, der ønsker at omdanne deres have til mere end blot den nævnte plæne, er derfor at kontakte en have- eller landskabsarkitekt. Det vil de ikke fortryde …