Engelske roser med Claus Dalby

Hvis man som jeg elsker roser vil man gentagne gange være stødt på udtrykket engelske roser. De er skabt af den engelske rosenforædler David Austin, der gik bort den 18. december 2018 i en alder af 92 år. Men Austin-roserne, som de også kaldes, lever videre, og det samme gør det hæderkronede firma, der i dag ledes af David Austins søn, David Austin Jr.

Når David Austin allerede i live var en levende legende, skyldtes det hans bedrifter med at fremavle de dejligste roser med en helt fantastisk duft. De første sorter kom på markedet i 1950'erne, og siden er der hvert år kommet nye til. Den ene smukkere end den anden!

Det var en genistreg, da David Austin fik held med at krydse de gamle historiske roser med nyere hybrider. Han fik derved det bedste med fra begge verdener. Nemlig de historiske rosers smukke blomster med indtagende duft og nostalgiske udseende, og de moderne rosers evne til at genblomstre.

Sagen er nemlig den, at historiske roser stort set altid er engangsblomstrende, mens nyere roser remonterer - altså kommer med nye blomster, når de gamle klippes bort.

Ulempen ved de moderne roser er, at de sjældent dufter, og at blomsterne, hvad udseendet angår, ikke kan måle sig med de historiske.

De engelske roser findes i dag i private og offentlige haver over hele verden, men rigest repræsenteret er de naturligvis i David Austins private rosenhave, der er åben for offentligheden. Rosenhaven ligger kun en times kørsel nordvest for Birmingham.

Billederne her stammer fra den underskønne have, som jeg har besøgt flere gange, senest sidste sommer, hvor blomstringen var mere overdådig end nogensinde før.