Grøntsagsplanter til din have eller drivhus

Inspiration og råd til drivhus- og grøntsagsplanter

Der findes et hav af forskellige grøntsagsplanter, som du ka’ dyrke i haven og i drivhuset. I denne tekst vil vi præsentere dig for grøntsagsplanter, som er ideelle at dyrke i drivhuset. Tomat-, agurk-, peber- og chilipeberplanter er de mest populære grøntsagsplanter i et drivhus, og i det følgende kan du læse om de forskellige sorter, som vi har i sortiment. Du ka’ dermed finde netop den sort, der falder i din smag. Hvis du for eksempel er til meget søde tomater, så bør du måske vælge en jordbærtomatplante.

 

 

Tomatplanter

Vi har mange forskellige tomatplanter i vores sortiment, og alle vores tomatplanter er dyrket uden brug af sprøjtemidler. Planterne kan dyrkes i drivhuset, vindueskarmen eller i et lunt hjørne på terrassen, hvor de får masser af sol og er beskyttet. Planterne bør vandes regelmæssigt og holdes fugtige, og man skal ligeledes jævnligt huske at tilføre flydende væksthusgødning. Afhængig af sort er det forskelligt, hvornår tomaterne kan høstes efter plantningstidspunktet. Vær opmærksom på, at ingen af planterne tåler frost. Vi anbefaler, at du binder tomatplanterne op i takt med at planten vokser, og at du fjerne sideskuddene løbende.

Økologisk Gemini tomat

Økologisk Gemini tomat 10 cm er én af de mest populære tomatplanter til hobbyavl. Det er en sort med røde, runde tomater, og den er dyrkningssikker og vil komme med et stort udbytte af tomater. Planten begynder at sætte frugter tidligt, og det er en god idé at knibe toppen ca. 1. august, så alle tomater kan nå at udvikle sig. Tomaterne vil typisk veje mellem 60 og 70 gram, og de kan høstes ca. 65-70 dage efter udplantning.

Økologisk Cherry tomat 

Økologisk Cherry tomat 10 cm har små dybrøde, runde tomater. Tomatplanten vil sætte mange klaser med cherrytomater, som opnår en dybrød farve. Tomaterne vil typisk veje mellem 15 og 20 gram, og de kan høstes ca. 65-70 dage efter plantning. Planten er hårdfør, dyrkningssikker og rigtbærende og vil med korrekt pasning levere et stort udbytte af søde tomater med god holdbarhed.

Økologisk Blommetomat

Økologisk Blommetomat 10 cm har søde mellemstore, ovale tomater. Tomatplanten er hårdfør og vil klare sig fint også ved svingende temperaturer. Den er derfor velegnet til et hobbydrivhus, hvor der ofte er stort udsving i dag- og nattemperaturen. Tomaterne vil typisk veje mellem 70 og 100 gram, og de opnår en god balance mellem syre og sødme. Tomaterne kan høstes ca. 65-70 dage efter plantning.

Økologisk San Marzano tomat

Økologisk San Marzano tomat 10 cm har søde og aflange tomater. Tomatplanten sætter blommecocktailtomater, som får en kantet facon. Planten giver et rigt udbytte af mørkerøde, sødmefyldte tomater, som typisk vil veje mellem 25 og 35 gram. Tomaterne kan høstes ca. 55-60 dage efter plantning. Det er en frodig plante, hvor toppen med fordel kan knibes ca. 1. august, så alle frugter kan nå at udvikle sig.

Elin tomat

Elin tomat 12 cm har fastkødede, røde og runde tomater. Tomatplanten er én af de klassiske tomatsorter til hobbyavl. Planten vil sætte mange frugter, som vil begynde at modne relativt hurtigt, så man hurtigt kan få egne tomater til husholdningen. Du kan allerede høste tomaterne ca. 55-60 dage efter plantningen. Tomaterne leverer velsmagende, fastkødede tomater som typisk vil veje mellem 80 og 90 gram.

Jordbærtomat 

Jordbærtomat 10 cm har hjerteformede, ekstra søde tomater. Tomatplanten sætter tomatfrugter, der med deres hjerteform minder om jordbær. Tomaterne bliver skinnende og har et meget højt sukkerindhold på 20 gram per 100 gram frugt. De har derfor en intensiv og sødmefuld smag. Du kan allerede høste tomaterne ca. 55-60 dage efter plantningen.

Blommecherry tomat

Blommecherry tomat 10 cm har tomater med små gennemfarvede og søde tomater. Tomatplanten vil sætte et godt udbytte af gennemrøde og velsmagende tomater. De er meget sødmefyldte, hvorfor de er velegnet som snack eller i salatskålen. Tomaterne vil typisk veje ca. 15 gram, og du kan allerede høste tomaterne ca. 55-60 dage efter plantningen.

Økologisk Mini cocktail tomat 

Økologisk Mini cocktail tomat 10 cm har dekorative og søde tomater. Tomatplanten sætter røde og velsmagende frugter, som typisk vil veje mellem 40 og 50 gram. Tomaten har en skøn, sød og krydret smag, hvorfor den er særligt velegnet som snack eller i salatskålen. Du kan allerede høste tomaterne ca. 55-65 dage efter plantningen.

Økologisk gul cherrytomat

Økologisk gul cherrytomat 10 cm har runde og gule tomater. Det er en frodig plante, der sætter store klaser af 2-3 cm store tomater med en aromatisk, syrlig-sød smag. Du kan høste tomaterne ca. 70-80 dage efter udplantningen. Hvis der er fod plads omkring planten, så kan du lade 1-2 sideskud gro ud og dermed lade den danne ekstra stilke.

Økologisk Red Pear tomat 

Økologisk Red Pear tomat 10 cm har en særpræget pæreformet tomat. Tomaterne bliver ca. 5 cm store og har en frisk smag. Du kan høste tomaterne ca. 70-80 dage efter udplantning. Umodne frugter kan eftermodne inden. Toppen kan fjernes, når der er udviklet 5-6 klaser.

Økologisk San Marzano Longo tomat

Økologisk San Marzano Longo tomat 10 cm er den klassiske italienske tomat, der bruges rå og i saucer, supper og andre retter. Den er sygdomsresistent, dyrkningssikker og giver et stort udbytte af aflange frugter, der bliver op til 10 cm. Tomaterne kan høstes ca. 70-80 dage efter udplantningen.

Økologisk Auriga (Orange) toma 

Økologisk Auriga (Orange) tomat 10 cm er en robust tomatplante, som kommer med et stor udbytte af meget søde, orange/gule tomater. Tomaterne vejer mellem 50 og 100 gram, og du kan høste tomaterne ca. 70-80 dage efter udplantningen. Du kan med fordel skære toppen af i slutningen af august, så alle tomaterne kan nå at modne.

Økologisk sort cherrytomat 

Økologisk sort cherrytomat 10 cm er en anderledes cherrytomat med mørke frugter. Det er en meget livskraftig tomatplante med kraftig vækst. Planten sætter store mængder af frugter allerede fra midten af juli måned og producerer nye tomater frem til oktober. Du kan høste tomaterne 70-80 dage efter udplantningen.

Agurkeplanter til drivhuset

Vi har tre agurkeplanter i vores sortiment, og planterne er dyrket uden brug af sprøjtemidler. Planterne kan, ligesom tomatplanterne, dyrkes i drivhuset, og for at give agurkeplanterne de bedste betingelser, bør det være et frostsikkert drivhus, hvor jordtemperaturen er over 20 grader. Planterne må ikke tørre ud, og skal derfor vandes regelmæssigt. Men sørg for at rodhalsen ikke står i vand. Hver gang du vander, kan du også med fordel gøde. Afhængig af sort, er det forskelligt, hvornår agurkerne kan høstes, men vi skelner ca. mellem 55 dage og 65 dage efter udplantning.

Slangeagurk 

Slangeagurk 10 cm har mørkegrønne, glatte frugter på mellem 32 og 35 cm. Planten har middel meldugresistens og er velegnet til dyrkning i hobbydrivhus, hvor temperaturen kan svinge meget mellem dag og nat. Slangeagurker får en fin, sødmefyldt smag og er populære i salat, i suppe og som tilbehør til smørrebrød og varme retter. Du kan høste agurkerne ca. 65 dage efter udplantning.

Økologisk skoleagurk 

Økologisk skoleagurk 10 cm har sprøde frugter med et let riflet skræl. Agurkeplanten sætter et højt udbytte af korte, let riflede og mørkegrønne frugter på mellem 9 og 12 cm. Planten har en meldugresistens over middel, og er meget velegnet til dyrkning i hobbydrivhus. De får en fin og sødmefyldt smag og skal helst høstes mens de er 2-3 cm tykke, hvor smagen er optimal. Du kan høste agurkerne ca. 60 dage efter udplantning.

Snack agurk 

Snack agurk 10 cm har sødmefyldte frugter med et let riflet skræl. Agurkeplanten sætter let riflede frugter, som opnår en længde på mellem 9 og 11 cm. Planten har en høj resistens mod meldug, og så den er nem at dyrke i hobbydrivhus, hvor temperaturen svinger meget mellem dag og nat. Agurkerne opnår en fin og sødmefyldt smag og er sprøde og knasende. Du kan høste agurkerne ca. 55 dage efter udplantning.

Chilipeberplanter

I vores sortiment har vi to milde chilipeberplanter. For at give planterne de bedste forhold, så skal de dyrkes i et lyst drivhus, vindueskarm eller på en beskyttet plads på terrassen. I forhold til vanding, så gør det ikke noget, hvis den tørre lidt ud mellem hver vanding, og når du vander, kan du med fordel også vælge at gøde. Vi anbefaler, at du fjerner de første blomster, da det vil medfører, at planten sætter flere frugter.

I sortimentet har vi også tre stærke chiliplanter, og de skal plantes i porøs pottejord, der holdes fugtig. Chili kræver godt med vand og næring. Vi anbefaler, at du er varsom med chilifrugterne, og passer på dine øjne og læber – du kan også vælge at bruge handsker.

Økologisk blokpeber

Økologisk blokpeber 10 cm er en chilipeberplante, som sætter store frugter med en meget mild og frisk smag. Frugterne vil skifte farve fra grøn til gul til rød i takt med, at de modner. Du kan høste peberfrugterne ca. 12-14 uger efter udplantning.

Økologisk Snackpeber

Økologisk Snackpeber 10 cm er en chilipeberplante, som sætter aflange peberfrugter med en meget mild, frisk og sød smag. Frugterne vil modne til en flot, dybrød farve. Du kan høste peberfrugterne ca. 10-12 uger efter udplantning.

Økologisk Habanero chocolate 

Økologisk Habanero chocolate 10 cm er en chiliplante, der sætter en stor mængde af Habanero chili, hvilket er en af verdens stærkeste chilier. Frugten er rynket og farven bliver chokoladebrun i takt med, at den modner. Du kan høste chilierne 10-12 uger efter udplantning.

Økologisk Naga morich chilipeberfrugt 

Økologisk Naga morich chilipeberfrugt 10 cm er en chiliplante, der sætter en stor mængde af Naga Morich chili, hvilket er en af verdens stærkeste chilier. Frugtens farve skifter fra grøn til rød i takt med, at den modner. Du kan høste chilierne 10-12 uger efter udplantning.

Økologisk Habanero lemon chilipeberfrugt

Økologisk Habanero lemon chilipeberfrugt 10 cm er en chiliplante, der sætter stærke chilifrugter, som har en aro¬matisk citronsmag. Planten vil typisk sætte mange frugter, som bliver ca. 4 cm lange og modner til gul farve. Du kan høste peberfrugterne ca. 10-12 uger efter udplantning. Frugterne har styrke 8 på en skala fra 0-10. Citron chili kan anvendes både frisk og tørret.