Dahliaer i krukker

Der findes ikke mange blomster så skønne som dahliaer. Og de er rigtigt nemme at have med at gøre. Bilkas Havecentre har et meget bredt udvalg. Se Claus Dalby fortælle om sit sortiment i videoen herunder.

Længere nede på siden, kan du læse, hvordan Claus Dalby dyrker sine dahliaer i krukker.

Fyld pottemuld i en krukke, så der er cirka 10 cm fri op til kanten og placér dahliaknolden/-knoldene. Som det fremgår af billedet, lægger jeg tre knolde af samme sort i hver krukke. Det er fordi, jeg bruger ret store krukker med en diameter på 35-40 cm. Bruger du mindre krukker, kan du godt nøjes med én knold.

Dæk dahliaknoldene med nogle få centimeter muld og vand den igennem. Dæk krukkerne med bobleplast eller lignende eller sæt dem i drivhuset. Dahliaer tåler ikke frost, men kommer der nogle få frostgrader, er det ikke noget problem. Du kan fint vente med at plante - det skal være senest d. 15. maj.

Når det grønne viser sig, skal du begynde at gøde. Du kan også bruge Claus Dalby Krukkemuld med langtidsvirkende gødning. Så skal du ikke tilføre gødning.

Når skuddene er cirka en halv meter høje, er det en god idé at støtte dem. Billeder her er fra midt i juni.

Støttestativet kan også bruges ude i bedet.

Godt køb

Nu gælder det bare om at vente. Dahliaerne plejer at springe ud sidst i juli, og så er der blomster til frostens komme. Husk, at jo flere blomster du plukker, desto flere kommer der.