Fri for myrer

Læs hvordan du slipper af med myrer

Bor du i hus, så får du med al sandsynlighed også besøg af myrer. De kommer typisk frem i foråret, når solen viser sig og temperaturen stiger.

Myrer er allevegne. Indenfor i køkkenet, leder de efter dine søde sager og kravler rundt i skuffer, skabe og på køkkenbordet i håb om, at du har glemt at sætte fx syltetøj og frugt væk. Men de kan også sagtens finde på at kravle rundt i stuen, soveværelset og endda på badeværelset.

Udenfor finder du typisk myrerne på terrassen og i indkørslen, hvor de bygger lange gange under fliserne og skubber gruset mellem fliserne op, så der er små myretuer overalt på terrassen og indkørslen.

Det kan også være, at du har myrer i haven. I græsplænen er der rigtig mange myrer, men måske det ikke gør så meget - så længe de bliver derude. Har du et drivhus, kan du opleve, at du nærmest bliver invaderet af myrer. Myrer skader ikke planterne, men de elsker den søde honningdug, som bl.a. bladlusene laver.

DET HER SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER KAMPEN MOD MYRER MYRER

er faktisk ret kloge. Deres myrebo er struktureret og hver enkelt myre ved præcis, hvad den skal. Myrerne over jorden finder fx mad til myrerne, der arbejder i myreboet under jorden. Og dybt nede i boet er myredronningen. Hendes opgave er at levere nye myrer til boet.

Hvis du har mange myrer, gælder det derfor om at komme myredronningen til livs, så hun ikke kan lave flere myrer til myreboet. Når hun dør, så dør hele boet.

HVAD SKAL JEG GØRE MOD MYRER INDENFOR?

Det bedste du kan gøre mod myrer indenfor er at fjerne alle søde sager, madrester og åbne beholdere med mad og frugt. Gør rent og vask alle flader, så du er sikker på, at der ikke er noget for myrerne at komme efter. Derefter kan du fx spraye et myremiddel på de steder, hvor de færdes. Vælg en myrespray, som virker i længere tid. Så er du sikker på, at selvom du ikke rammer alle myrerne, så vil myrer, der kommer senere, også blive ramt.

Du ka’ også sætte en myredåse op. Myredåsen er den mest populære måde at blive fri for myrer indenfor, og du kan med fordel sætte flere dåser op på de steder, hvor der er mange myrer. Sørg for, at dåserne ikke står i direkte sollys, så de tørrer ud, og at sætte en ny dåse, når der ikke er mere lokkemiddel i dåsen. Er der rigtig mange myrer, så kan myrerne hurtigt tømme dåsen for lokkemiddel.

Vil du være helt sikker på at komme alle myrer til livs, så kan du bruge ECOstyles genopfyldelige myrelokkedåser. Dåserne virker på samme måde som de traditionelle myredåser, men de har et gennemsigtigt låg, så du let kan se, hvornår du skal fylde mere lokkemiddel i dåserne. Og nu bliver det endnu smartere at bruge den genopfyldelige myrelokkedåse: Der er nemlig lokkemiddel nok til alle myrerne og arbejdermyrerne over jorden tager lokkemiddel med ned til myrerne under jorden - og også til myredronningen. Når myredronningen dør, så dør hele myreboet.

Den genopfyldelige myrelokkedåse fra ECOstyle hjælper dig nemt og hurtigt af med alle myrerne, både inde og ude.

 

HVAD SKAL JEG GØRE MOD MYRER UDENFOR?

Myrer udenfor er typisk mest irriterende på terrassen og i indkørslen, hvor de undergraver fliserne. Men de kan også være mere end irriterende fx i drivhuset eller i blomsterbedet.

Måske du er en af dem, der ikke vil myrerne noget ondt, men egentlig bare gerne vil flytte dem til et sted i haven, hvor de gerne må være? Så skal du bruge nematoder. Det er mikroskopiske små orme, og du har masser af dem i din have i forvejen. Vand endnu flere nematoder ud, og myrerne flytter deres myrebo. Nematoder og myrer kan ikke leve sammen og så er det altså myrerne, som vælger at flytte til et andet sted i haven.

Der er mange husråd mod myrer, som fx kogende vand, appelsin og kanel. Nogle har god erfaring med husrådene og andre ikke. Bruger du et godkendt myremiddel, er du sikker på, at midlet virker og ikke skader mere end det gavner.

Med et myremiddel kan du nemt og hurtigt blive fri for myrer og myrebo. Vælg det myremiddel, som passer bedst til dig, for der er mange muligheder:

Skal du hurtigt blive fri for myrerne, kan du bruge et kontaktmiddel, som fx en myrespray eller udstrøning. De myrer, som kommer i kontakt med midlet, dør hurtigt.

Har du mange myrer og vil komme alle myrer i hele myreboet til livs, skal du bekæmpe myredronningen. Du kan fx bruge:

  • Traditionelle lokkedåser (husk at sætte nye dåser ud, når lokkemidlet er tørret ind eller spist).
  • Genopfyldelige lokkedåser fra ECOstyle. Sæt evt. en sten over dåserne udenfor, så de ikke blæser væk.
  • Udvanding.
  • Udstrøning.

Du kan evt. også bruge et kontaktmiddel til hurtigt at blive fri for de synlige myrer, og så bruge et middel mod myrerne i myreboet, så du undgår, at boet vokser sig stort igen.

Myremidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse.

Har du problemer med myrer og vil hele myreboet til livs, så brug fx MyreFri udvanding fra ECOstyle.