Det skal du vide når du flyver med drone

Få gode råd om brugen af droner

Flyvning med droner er en leg, men droner skal samtidigt bruges med omtanke. Bilka har samlet nogle råd om brugen af droner.

Hold afstand

Pas på du ikke krænker andres privatliv - hold god afstand til andre mennesker og bygninger.

Respekter andres privatliv

Husk, andre ved ikke, om du flyver med en kameradrone. Selv om du flyver med en drone uden kamera, er det dit ansvar, at andre ikke føler, du spionerer på dem eller føler sig overvåget.

Hvis dronen falder ned...

Hvis din drone falder ned, er det dit ansvar som pilot, at den ikke rammer andre mennesker, biler, bygninger og andet, den kan gøre skade på.
Husk også at du mister dronen, hvis du ikke kan få fat i den, der hvor den lander. Overvej derfor nøje, om du vil flyve over vand og steder, du ikke kan få fat i dronen igen.
Hvis uheldet er ude, og din drone gør skade på ejendom eller mennesker, er det pilotens ansvar at have en ansvarsforsikring, der dækker. Derfor opfodrer Bilka dig til at kontrollere, om din forsikring dækker inden du flyver med dronen.

Privat brug af droner er reguleret af Statens Luftfartsvæsen. Dronereglerne siger i hovedtræk:

- Du må højest flyve 100 meter over jorden.

- Du skal mindst flyve 150 meter fra bygninger og større grupper af mennesker.

- Du skal mindst flyve 150 meter fra større veje.

- Du skal mindst flyve 5 km. væk fra offentlig flyvepladser og 8 km fra militær flyvestationer. 

- Hvis du ikke selv kan se dronen, skal du bruge en spotter der kan se dronen under hele flyvningen.


Reglerne findes i sin helhed på trafikstyrelsens hjemmeside

Denne side er vejledende, ovenstående er udelukkende gode råd, når du flyver med droner. Det er altid dit eget ansvar, at du kender og overholder gældende lovgivning for flyvning med droner.

Se Bilkas udvalg af droner

Anmeld dette produkt

Nye regler 1/9-2016 (by) og 1/7-2017 (land) af  , 55+, Mand, Valby
3. maj 2017
Brug noget tid på at studere reglerne inden du køber en drone - uanset vægt.

Droner over 250g. af  , 25-40, Mand, 7400 Herning, Danmark
8. januar 2016
Hvad mange ikke fortæller/er klar over er, at man kun må flyve inde i byen med en drone der vejer under 250g! Vejer dronen mere end 250g inkl. batteri og evt. kamera skal man holde sig 150m. uden for bymæssig bebyggelse. Alternativet er en dispensation, som pt. kun kan anskaffes i erhvervsmæssige sammenhæng. Så nej...hverken junior eller farmand må flyve med dronen man fik/gav i julegave inde i byen, hvis den vejer over 250g...ikke en gang i sin egen baghave.
Jeg anbefaler dette produkt