Domino spil

Domino er et klassisk spil med en lang historie, der går tilbage til det 12. århundrede i Kina. I dag fås spillet i forskellige varianter og til forskellige aldersgrupper. På Bilka.dk finder du domino-spil for hele familien samt børnevenlige udgaver med farverige dyremotiver. Se vores udvalg herunder.  

Sådan spiller du domino 

Reglerne i et klassisk spil domino er enkle: Hver spiller får tildelt et antal brikker, som det gælder om først at komme af med. Brikkerne er todelte, og hver del har et antal øjne, typisk mellem nul og seks. Spilleren med den højeste dobbeltbrik skal starte med at lægge den ud på midten af bordet – dette er starten på den kæde, som brikkerne lægges i efter tur. Når en spiller har tur, skal han eller hun lægge en dominobrik med samme antal øjne som den dominobrik, der ligger for enden af kæden på bordet.  

Hvis en spiller ikke kan lægge en brik til kæden, skal vedkommende trække en ny brik fra bunken af de dominobrikker, der ikke blev delt ud. Han eller hun skal trække, indtil der kommer en dominobrik, der passer. Hvis der ikke er flere dominobrikker tilbage, skal spilleren melde pas og vente til næste gang, det bliver hans eller hendes tur.

Der findes også en variation af spillet, hvor spilleren kun tager én brik fra bunken. Hvis brikken passer, lægges den til kæden, og turen går videre. Hvis den ikke passer, skal spilleren lægge den til sin hånd, hvorefter turen går videre til næste spiller. 

Domino-spil for alle aldersgrupper 

Domino-spil er en sjov og udfordrende måde at tilbringe tid sammen med familien og vennerne på. Disse spil kræver nemlig både held og strategisk tænkning. Spillet kan tilmed bruges som rejsespil, hvis du ønsker at have god underholdning med på din ferie eller i sommerhus.  

Klassisk domino har 28 brikker, men i dag findes der mange forskellige udgaver af spillet. På Bilka.dk finder du blandt andet kreative varianter, der henvender sig til børn. Det er en sjov måde at lære børn om tal og mønstre på. Hvis de ældre i familien allerede kender til domino, kan domino-spil endda bygge bro mellem generationerne.