Hvorfor holder vi fastelavn?

Bliv klogere på historien bag fastelavns fest og hvorfor vi slår katten af tønden

Fastelavns fest - optakt til 40 dages faste

Før i tiden var fastelavn optakten til den 40 dage lange faste før påske, og fastelavstraditionen har således rødder helt tilbage til tiden før reformationen. Ordets betydning vidner da også herom, da  ’fastelavn’ stammer fra det tyske ’fastelabend’, hvilket betyder aftenen før fasten.

Fasten skulle symbolisere den fysiske og åndelige forberedelse til påsken, og fasteaftenen gik med at feste og mæske sig i alt det lækre mad, som fasten snart forbød: brød, kød og fedtholdige retter. I nutidens Danmark har vi sløjfet fasten, men beholdt festen. Og i dag holder vi fastelavn med lækre fastelavnsboller, fantasifulde fastelavnskostumer, farverige fastelavnsris og sjov tøndeslagning.

Kattekonge skulle ikke betale skat

Landet over ifører børn sig flotte fastelavnskostumer og giver den hele armen for at vinde den flotte titel som kattekonge eller kattedronning. Og at slå katten af tønden er selvfølgelig fastelavnsskikken over dem alle.

Oprindeligt foregik tøndeslagningen på landet ved hjælp af heste og med rigtige katte i tønderne. Hver gård stillede med en mand og hest, som skulle dyste mod de andre gårde – og her var konkurrencen gravalvorlig og benhård, da kattekongen blev fritaget for at betale skat i et helt år. I dag er konkurrencen blot for sjov, og tønden fyldes med appelsiner og slik. Den der slår det sidste bræt ned, bliver kattekonge og får en papirkrone på hovedet.