Juleinspiration med selvhærdende ler

Selvhærdende ler opskrift

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til selvhærdende ler

 

Selvhærdende ler

Med selvhærdende ler kan I lave jeres helt egne dekorationer til jul. I kan bruge kreationerne til bordkort, til og fra kort eller som pynt på juletræet. Nedenfor kan du se, hvad du skal bruge og hvordan du gør.

 

Det skal du bruge:

  • 1,5 del vand
  • 1 del majsstivelse
  • 2 dele natron.

 

Sådan gør du:

  1. Bland ingredienserne sammen i en gryde ved middel varme.
  2. Rør godt rundt.
  3. Leret tages af, så snart det begynder at stivne.
  4. Afkøl derefter leret. Her er det vigtigt, at leret ikke bliver tørt, så læg en fugtig klud henover.
  5. Når leret er afkølet, skal det æltes. Her kan du med fordel bruge ekstra majsstivelse, da dette gør processen lidt nemmere.
  6. Vær opmærksom på, at leret ikke kan tåle vand eller fugt efter dette trin.
  7. Rul leret ud med en kagerulle. Leret skal ca. have en tykkelse på 1 cm. Det er vigtigt, at leret ikke bliver for tyndt, da det ellers knækker let.
  8. Leret er nu klar til at blive formet og pyntet. Det er en god idé at bruge kageudstikkere, men du kan også bruge et glas (dog er dette en smule vanskeligere).
  9. Det er kun fantasien, som sætter grænser, når det kommer til mønstre. Du kan bl.a. bruge blondestof eller gran.
  10. Put mønsteret på leret og påfør derefter kageudstikkeren/glasset. Hvis du bruger et glas, skal du forsigtigt skille leret fra glasset og påføre mønsteret efterfølgende.
  11. Når du er færdig med at forme og lave mønstre, skal leret tørre.
  12. Det er meget forskelligt, hvor lang tid leret bruger på at tørre, så lad det gerne ligge i et par dage.

DIY julepynt

Mangler du mere inspiration til lav selv julepynt? Vi har samlet en masse gode idéer og skabeloner til dig, der gerne vil lave dit eget julepynt. Du kan både selv gå i gang, men der er også gode skabeloner til børnene, så de kan være med.

Juledekoration

Vil du lave en juledekoration? På denne side har vi samlet inspiration til, hvordan du laver en flot juledekoration. Du kan bl.a. se, hvad du skal bruge til dekorationen og hvordan du evt. kunne lave en jule- eller kalenderdekoration.