Tips og tricks til hvordan du plejer dine havemøbler

I denne guide hjælper vi dig til at få dine havemøbler til at holde i mange år. Der findes en række forskellige materialer inden for havemøbelproduktion, og her kan du læse mere om, hvordan du bedst vedligeholder dem.

 

Havemøbler i Nonwood

Nonwood er plastmaterialer, der både ligner og føles som træ. Nonwood kan fås i mange forskellige farver. Fordelen er, at nonwood er stort set vedligeholdelsesfrit. Du behøver kun at rengøre havemøblerne med vand og sæbe. Brug ikke vaskepulver eller andre produkter med skuremiddel, fordi de ridser overfladen. 

Om vinteren er det bedst at placere havemøbler i nonwood et tørt sted, men hvis det ikke er muligt, kan de sagtens stå udenfor. Dog anbefaler vi, at du lægger et havemøbelovertræk over dem. Efter nogle år kan havemøblerne blive bleget. Dette kan du genopfriske ved at bruge almindelig akrylmaling. Lad ikke glasartikler stå på nonwoodens overflade i længere tid – på den måde undgår du, at havemøblet bliver skadet af høje temperaturer.

Se havemøbler i nonwood
Se overtræk til havemøbler

Havemøbler i Granit

Granit er et meget holdbart naturmateriale, som kan modstå al slags vejr. Granit er ikke menneskeskabt, men derimod hugget direkte ud af bjerge i Fjernøsten, og det betyder, at havebordets farve og struktur vil være forskelligt fra bord til bord. Granit rengøres bedst med lunkent vand og stensæbe. Mange almindelige rengøringsmidler indeholder syre, som bør undgås. Vi anbefaler desuden, at du bruger granitolie eller neutralimprægnering.

Se havemøbler i granit

 

Havemøbler i Glas

Et havebord i glas kræver ingen vedligeholdelse, men du bør naturligvis rengøre det med vand og sæbe, når det er nødvendigt.

 

Havemøbler i Plastik/formstøbt plast

Havemøbler i plastik eller plastikbaserede materialer er meget nemme at vedligeholde, fordi de ikke kræver andet vedligeholdelse end den daglige rengøring med vand og sæbe.

Se alle havemøbler i plast

 

Havemøbler i Polyrattan

Polyrattan er et kunstigt plastmateriale, som er flettet. Polyrattan er stort set vedligeholdelsesfrit. Hvis det er blevet snavset, kan det rengøres med sæbevand og en klud. Materialet kan tåle regn, blæst og sol, men det er en god idé at dække havemøbler i polyrattan med et overtræk om vinteren.

Se havemøbler i polyrattan

 

Havemøbler i Træ

Havemøbler i træ har et meget flot udseende, men de kræver også en del vedligeholdelse. Vi har lavet en guide til hvordan du vedligeholder dine havemøbler i træ.

Se havemøbler i træ

Havemøbler

Se også