Sådan vedligeholder du dine havemøbler i træ

Se hvordan du forlænger levetiden på dine træmøbler

Det er vigtigt at du vedligeholder dine havemøbler i træ. Du kan give dine træmøbler et længere liv, ved at vedligeholde dem korrekt.Hvis træhavemøbler ikke vedligeholdes, risikerer du, at de udtørrer og revner.

 

Hvorfor skal jeg oliebehandle mine træ havemøbler?

Din havemøbler er meget udsatte for vejr, vind, sol og regn. Denne slidtage kan være med til at forkorte havemøblernes levetid, hvis du ikke vedligeholder dem. Du kan dog sagtens forlænge havemøblernes levetid og samtidig undgå at møblerne bliver musfarvede, grimme og slidte.

Havemøbler i træ er meget udast for fugt, da regnvand ikke kan løbe af. Står dine havemøbler udenfor, er de også meget udsatte for solens UV stråler, som på sigt kan gøre træet mat og gråt i farven. Det er vigtigt at du jævntligt behandler dine træmøbler, så de er beskyttet mod det danske vejr og bibeholder sine smukke glød og flotte farve.

Vi anbefaler at du oliebehandler dine møbler inden brug, så du er sikker på at dette er gjort fra starten af.

 

Hvordan vedligeholder jeg mine havemøbler i træ?

Det kan være en fordel at oliebehandle dine møbler i en periode med stabilt tøjrvejr, hvis du arbejder udendørs. Inden du begynder at oliere dine møbler, er det vigtigt at du gør dem grundigt rent. Sørg altid for at havemøblerne er tørre når du går i gang med arbejdet.

 

Rengør dine havemøbler i træ

  • Start med at børste og skure havemøblerne med rent vand og en stiv børste. Hvis dine havemøbler er meget beskidte, så kan du med fordel blande lidt trærens i vandet.
  • Afslut med at tørre dine møbler helt af. Undgå at møblerne bliver våde, ved at stille dem under et halvtag. Det er vigtigt at dine møbler er helt tørre inden du begynder at oliere.
  • Du kan købe plejeprodukter til træmøbler, som er særligt udviklet til at fjerne snavs og skåne træet og olien.

 

Slib dine havemøbler

  • Når dine havmøbler er tørre, så kan du slibe dem med sandpapir. Det er vigtigt at slibe dine oliebehandlede havemøbler, så træfiberne lægger sig og du får en glat overflade. Er dine havemøbler malet, er det vigtigt du sliber dem, så den nye maling kan hænge fast.
  • Slib overfladen i to omgange. Først med lidt grovere sandpapir (korn 100-120) og bagefter med finere sandpapir (korn 200-300). Slib altid i træets længderetning. Børst eventuelle støvrester og snavs af møblerne, inden du olierer.

 

Oliebehandel dine havemøbler i træ

  • Sørg for at dine møbler kan stå tørt og undgå direkte sol under behandlingen.
  • Malede havemøbler skal have en omgang grunder inden du fortsætter. Lad dette tørre inden du olierer dit malede bord.
  • Påfør et dækkende lag af træolie eller maling på dit træbord. Sørg for at du kommer hele bordet rundt og får dækket og mættet enderne. For det bedste resultat, anbefaler vi at du giver havemøblerne to omgange af olie eller malng.

Inden du sætter dine møbler ud, så sørg for at malingen eller olien er tørret og hærdet. Vi anbefaler desuden at du giver dine havemøbler i træ, træolie 4-6 gange årligt. På den måde forlænger du ikke blot havemøblernes levetid, men gør dem også vand- og smudsafvisende. Husk, at havemøblerne skal være helt tørre, inden du giver dem træolie.

 

Skal jeg behandle mine havemøbler i teaktræ?

Fra naturens side er teak rig på naturlige olier der gør træet stærkere overfor påvirkning af råd og svamp, end mange andre træsorter.

Trods de stærke egenskaber er teak et naturmateriale. Overfladen i træet påvirkes af regn, sol og klima allerede ved udpakning. Efter ibrugtagen vil fibrene i overfladen på møblerne rejse sig, farven vil aftage gradvist og toner af sort og grå kan opstå fra svampesporer der naturligt gror i overfladen.

Du kan vælge at behandle dine havemøbler med olie eller sæbe.

  • Såfremt møblerne ikke behandles, vil overfladen gradvist blive mørk, siden grålig og opnå patina gennem påvirkning af klimaet.
  • Oliebehandling af overfladen har ikke betydning for træets holdbarhed, men kan afhjælpe problemer med pletter, snavs og vindridser. Såfremt oliebehandling foretages, SKAL møblet rengøres jf. olieproducentens anvisninger, inden oliering, da forkert behandling kan forsegle svampesporer under olien. Her vil de brede sig og farve overfladen sort, hvorefter alt skal afrenses el. slibes før processen kan gøres om.

 Såfremt behandling foretages SKAL møblerne rengøres jf. plejeproduktets vejledning.

Tjek også bolte og skruer på havemøblerne

Ud over at give dine træhavemøbler træolie, bør du også tjekke skruer og bolte en gang i mellem. På den måde sørger du for, at de forbliver stabile. Hvis skruer og bolte ikke er strammet tilstrækkeligt, risikerer du, at havemøblerne bliver vredet fra hinanden. Bliver det tid til at skifte bolte og skruer, så husk, at du skal vælge nogle, som er en anelse større, fordi på den måde kan de bedre få ordenligt fat i skruehullerne.

 

Opbevar dine havemøbler i træ korrekt

Dine havemøbler holder længere, hvis du opbevarer dem korrekt over vinteren. havemøbler i træ er forholdvis robuste, men de bliver slidt af det skiftende vejr og mister løbende deres glans og glød. Træ havemøbler bør ikke stilles i et tørt og varmt lokale, da dette kan tørre materialet ud. Har du mulighed for det, så stil gerne dine havemøbler et overdækket sted, hvor der stadig er ventilation. Undgå at dække dine havemøbler til med plastik eller ligende, da dette kan medføre fugt og svamp i træet.