Grillkul og -briketter

Du kommer ikke langt med hverken grillpølserne eller -bøfferne, hvis du har glemt at købe grillkul eller grillbriketter til din grill. Ved at vælge gode kul eller briketter, får du de bedste forudsætninger for de retter, du skal grille.

Ingen grillmad uden grillkul

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at der skal grillkul eller -briketter til for at grille med en god, gammeldags kul- eller briketgrill.

  • Få den helt rigtige grillsmag med grillkul eller grillbriketter
  • Vis dine grillevner frem for venner og familie
  • Nemt at gøre rent efter brug

Vi har et stort udvalg af grillkul og grillbriketter i mængder fra 2,5 kg og helt op til 9 kg, bl.a. fra det ultimative grillbrand, Weber. Så er der en størrelse til dig, der nøjes med at grille engang imellem, og til dig, der bare ikke kan stoppe igen, når grillsæsonen først er startet. Og hvis du lige trænger til at få opfrisket din optændingsviden, så kan du med fordel læse vores guide til optænding med og uden grillstarter.

 

Vælg de rigtige grillkul til din grill

Ægte grillkul fås og bruges stadig, men der menes oftere briketter, når man taler om ”kul” i dag, og dem findes der flere forskellige af.

Grillkul eller trækul er det originale optændingsmateriale til grillen. Det giver høj og hurtig varme, og så får du den gode gamle trækulssmag, når du griller din mad med grillkul.

Træbriketter er dem, der ligger tættest på det klassiske trækul. Briketterne tager længere tid om at varme op end kullet, men giver en mere jævn varme i længere tid.

Kulbriketter er nok de mest populære briketter. De brænder meget ensartet og har en brændetid på op til 4-5 timer, hvilket er ideelt til langtidsstegning.

Kokosbriketter er til den miljøbevidste grillmester – kokosbriketter er lavet af kokosnøddeskaller og er CO2-neutrale. De har samtidig også et lavt askeindhold, som gør grillen let at rengøre.

Med grillkul eller -briketter får du den helt rigtige grilloplevelse. Bestil dine kul eller briketter hjem i dag, og vær klar til at slå dørene op for grillsæsonen.