Kom godt i gang med din robotplæneklipper

Få gode råd til at sætte gang i plæneklipningen

Når du har købt den robotplæneklipper der bedst opylder dine behov og passer bedst til din græsplæne, så er det tid til at sikre, at den kommer godt i gang med at slå græsset for dig.

De fleste robotplæneklippere leveres med en standardindstilling, så du blot skal tilslutte maskinen, lade den op, og så kører den. Men inden du slipper robotplæneklipperen løs i haven, er det vigtigt at få angivet hvilket område, du ønsker at plæneklipperen skal klippe. Ellers risikerer du, at plæneklipperen ødelægger blomsterne i din blomsterbed eller at robotten falder ned af trapper eller lignende.

Derfor er det først skridt at få lagt et afgrænsningskabel ud.

Hvordan lægger man afgrænsningskablet ud?

Først og fremmest er det en god ide at gennemgå din have for steder, der kan give problemer for robotplæneklipperen. Alle disse steder bør omkranses af kablet, så du undgår at robotplæneklipperen forvolder skade - eller kommer galt af sted. 

Start med at placere ladestationen, som er udgangspunktet for din robotplæneklipper. Ladestationen skal placeres optimalt i forhold til strømforsyning, og afhængig af den robotplæneklipper du har købt, kan der også være andre forbehold, du skal tage, når du placerer basen.

Afgrænsningskablet skal lægges som en ubrudt kæde rundt langs kanten af haven og rundt om de forhindringer, som robotplæneklipperen skal undgå. Kablet lægges direkte på jorden og fastgøres med specielle pløkker, der sikrer at kablet bliver liggende. Med tiden vil afgrænsningskablet blive skjult af græsset og komme til at ligge helt tæt langs jorden. På den måde udgår du, at afgrænsningskablerne bliver synlige.

Nogle forhindringer kan robotplæneklipperens sensorer selv finde, og dem behøver du ikke lægge afgrænsningskabel omkring. Det er eksempelvis blomsterkasser, gyngestativer og større træer. Andre forhindringer bør afskærmes af afgrænsningskablet for at undgå, at robotplæneklipperen kommer til at forvolde skade - eller selv kommer galt af sted. Det er eksempelvis blomsterbede, havedamme og unge træer.

Hvordan indstiller man robotplæneklipperen?

Hvis du ønsker, at robotplæneklipperen skal køre på bestemte tidspunkter af dagen, så kan du selv indstille dette på robotplæneklippernes brugerflade. Det er forskelligt fra producent til producent, hvordan man rent praktisk gør. Hertil finder du en vejledning vedlagt i kassen, når du modtager din robotplæneklipper. Men fælles for langt langt de fleste typer af robotplæneklippere er, at du kan bestemme, at robotten eksempelvis skal køre mellem kl. 8 og kl. 16, hvis det passer med, at det er den tidsperiode, hvor I alligevel ikke er hjemme. På den måde kommer I ikke i vejen for hinanden.

De fleste robotplæneklippere er desuden ganske stille, mens de arbejder. Så det er også en mmulighed at indstille maskinen til at køre om natten. 

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse