Rhododendron

Der findes mange udgaver af den flotte rhododendronbusk. Faktisk er der mere end 500 sorter og arter som sælges og er levedygtige i Danmark. Her på Bilka.dk har vi samlet et stort udvalg af smukke og farverige rhododendroner, som du kan plante direkte i din have.

Få det meste ud af din rhododendron

Mange mennesker syntes at rhododendron er svære at få til at vokse i deres have og at de generelt er besværlige at arbejde med. Sådan behøver det dog ikke at være . Hvis du gerne vil have det meste ud af din rhododendron, er det en god ide at læse omkring dem først, så du sikrer dig de bedste vilkår for planterne.

Vi vil forsøge at give dig et overblik over de bedste råd du kan følge, når du skal plante rhododendron i din have.

Hellere for lidt, end for meget sol

Rhododendron har ikke godt af at tilbringe hele dage i solen, så hvis du har fundet et dejligt solrigt sted til dine rhododendron, skal du nok begynde at kigge dig om efter en ny beliggenhed. Planterne tager ikke skade af at stå i sol lidt af dagen, men det bedste forhold for dem er at stå i let skygge. Det vil derfor være en rigtig god ide at sætte dine rhododendron i skyggen af et træ, eller nogle store buske.

Du må dog ikke plante dine rhododendron direkte under træet, da træet så vil suge alt vandet fra den nysatte blomsterbusk.

 

Sæt din rhododendron i sur jord

En rhododendron er en surbundsplante, og den kræver derfor noget sur jord for at vokse optimalt. Det er de færreste haver som har sur jord fra starten, og det er bestemt ikke en god ide at sætte dine planter i almindeligt havejord.

Det bedste du kan gøre er derfor at anlægge et bed fyldt med sur spagnum. Vælg en godt lys kvalitetsspagnum, så du give dine blomster de bedste forudsætninger for at overleve. Jo mørkere en spagnum er, des dårligere kvalitet er den af.

 

Giv rigligt med vand

Når du har plantet dine rhododendron i kvalitetsspagnum, og i et skyggerigt område, skal du holde planten ved lige og i live. For at dette er muligt skal den have en masse vand. Det er naturligvis ikke nødvendigt at vande din rhododendron, på de dage hvor der regner, men du må meget gerne vande de dage hvor der ikke gør.

Hvis du har mulighed for at lave et opsamlingssystem til regnvandt vil dette være den bedste løsning, da regnvandets kvalitet passer bedre til planten, end almindeligt vand fra vandhanen. Hvis du ikke har mulighed for dette er det tilstrækkeligt at vande på almindeligvis. Det vigtigste er blot at dine planter får vand ofte.