Flagstang og Dannebrog til alle festligheder

En flagstang med Dannebrog hejst til top i haven skaber ægte dansk feststemning. Hejs flaget op i flagstangen ved specielle lejligheder som flagdage, fødselsdage og mange andre. Her på siden finder du både flagstænger i glasfiber samt Dannebrogsflag, vimpler og standere.

Få styr på flagreglerne

Hvornår er det nu du må flage? Og hvad med de andre regler?er du ikke helt klar over de forskellige regler, så har vi gjort det nemt for dig. Vi har samlet dem alle i denne guide.

Flagstangsstøtter - minimums størrelse

Find ud af hvad minimums størrelsen på din flagsstangstøtte bør være

Flag og flagstang måleskema

Flag og flagstang måleskema

En flagstang i glasfiber har mange fordele

Flagstænger i glasfiber vejer væsentlig mindre end traditionelle flagstænger i træ. På grund af den lette vægt er flagstangen både nemmere at montere og nemmere at håndtere, når flagstangen skal tages ned ved eventuel vedligeholdelse.

 

Inden du køber din flagstang

Inden flagstangen købes, skal du overveje, hvor den skal placeres. Tommelfingerreglen er, at flagstangen skal være cirka 2 meter højere end husets højeste punkt. Normalt vil en 6 meter flagstang passe pænt til et sommerhus eller et parcelhus med lav rejsning. En 8 meter er den mest solgte længde og passer pænt til et-plans parcelhuse. 10 meter flagstænger vælges hvis der er høje træer eller hvis huset er i to plan, hvorimod 12 meter flagstænger bruges ved 2 planshuse med kælder og ved gårde på landet. Husk at tage hensyn til eventuelle niveau forskelle på grunden. Det er vigtigt at flagstangen ikke placeres for tæt på træer, så vimplen, standeren eller flaget ikke flagrer ind i træerne. Husk også at vende flagstangen så den kan ligges ned, når den skal vedligeholdes.

 

Flagstænger fra Dano Mast

Vi har valgt at forhandle flagstænger fra Dano Mast som er et dansk produceret kvalitetsprodukt. Dano Mast yder 10 års garanti mod brud på glasfiber flagstangen som følge af produktionsfejl, garantien gælder med passende flag monteret i op til 25 meter pr. sekund, hvilket uden sammenligning er markedets stærkeste garanti. Desuden er tilbehøret som leveres sammen med flagstangen gennemtænkt og holdbart. F.eks. er flagknoppen uv-stabil hvilket betyder at den holder sin flotte røde farve i mange år.

 

Nem vedligeholdelse af din flagstang

En glasfiberflagstang kræver næsten ingen vedligeholdelse, men når flagstangen står udenfor i mange år og udsættes for årstidernes skiften, kan man ikke undgå at den vil få forskellige farvninger. Alger, bilos, røg og anden forurening kan dog let fjernes med sæbevand. Slår det dog ikke til, tager flagstangen ikke skade af at man bruger skrappere midler som diverse kemikalier.
Hvis flagstangen mister sin glathed og glans, kan den desuden poleres op igen med almindelig bilvoks.

 

Valg af flag

Stutflaget er det firkantede Dannebrog, som ses i de fleste flagstænger landet over. Det er dette flag, private kan flage med, da der ikke kræves særlige tilladelser for at hejse det.

En vimpel er et smalt kileformet flag. En vimpel må bruges døgnet rundt, hele året, og er ikke underlagt de samme regler som Dannebrog. Størrelsen på en vimpel afhænger af flagstangen. Vimplen skal nemlig nå halvvejs ned af flagstangen.

En stander er et trekantet, aflangt flag, som er 2-3 gange bredere end vimplen og ikke lige så lang. Flaget syner derfor af mere end vimplen og bruges i høje flagstænger, hvor vimplen kan virke for spinkel. Standeren er, ligesom vimplen, ikke underlagt samme regler som Dannebrog.