Levevis

Bilka gør det lettere at vælge den rette Levevis for dig

Flere og flere af os er optaget af, hvad vores dagligvarer indeholder og under hvilke forhold de er fremstillet. Økologi er fortsat et område i kraftig vækst, og mange går efter særlige egenskaber som parfumefri, glutenfri eller vegansk på grund af allergier eller livstil.

Nøgtern information på forsiden

Som forbruger kan det være svært at scanne butikshylderne hurtigt for de dagligvarer, der matcher dine behov. Det har vi lavet om på gennem en omfattende udbygning og re-design af Levevis med styrket fokus på økologi, parfumefri og ’fri for’ produkter.

Produktets fordele og information om mærkningerne står tydeligt og godt forklaret på forsiden af emballagen. Du får en ærlig og nøgtern forklaring om produktets egenskaber og de officielle mærkningsordninger, der relaterer sig til sundhed, miljø og dyrevelfærd. Dermed kan du lettere træffe de valg, der er rigtige for dig.

Levevis® kan godt lide tanken om, at du kan træffe valg med både hjertet og fornuften.

360 forskellige Levevisprodukter

Der er 360 forskellige Levevis-varer. Alle produkter er særligt udvalgt, så de lever op til et eller flere af de officielle mærkningsordninger for ernæring, kemi eller produktionsmetode.

Eksempler på produkter er en økologisk fettuccine af grønne sojabønner med højt indhold af protein og kostfibre, ernæringsrigtige fiskefrikadeller fra bæredygtigt fiskeri, en gluten- og laktosefri pizza, økologisk vingummi og bleer og andre produkter til din baby med minimal risiko for allergi. Du finder også solcreme og sollotion i det brede baby-sortiment.

De forskellige mærkninger, du kan møde på Levevis-produkterne:

Ø-mærket. Vælg økologiske produkter fordi du beskytter natur og grundvand og støtter øget dyrevelfærd.

Produkter med Den Blå Krans fra Astma- og Allergi Danmark har gennemgået en risikovurdering og er din tryghed for minimal risiko for allergi.

Svanemærket stiller skrappe miljø- og kemikaliekrav – til gavn for miljøet, din sundhed og jordens ressourcer.

Glutenfri betyder, at produktet højst indeholder 20 mg gluten pr. kg. Gluten findes primært i hvede, spelt, byg og rug.

Laktosefri betyder, at produktet højst indeholder 0.01 g laktose pr. 100 g.

Veganske fødevarer er fremstillet af vegetabilske ingredienser og indeholder ingen animalske bestanddele.

Fuldkornslogo-mærkede produkter betyder, at hele kornet er med, også kimen og skaldelene, hvor de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder.

MSC - fra et bæredygtigt MSC-certificeret fiskeri.

ASC - fra et ansvarligt ASC-certificeret hav- og dambrug

Fairtrade forbedrer betalingen og arbejdsvilkårene for bønder og plantagearbejdere i Asien, Afrika, Syd- og Mellemamerika.

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om websitets cookies