Sådan vedligeholder du egetræsmøbler

Få tips og tricks, så dit møbel holder mange år frem

Et møbel i massivt eg bør aldrig placeres nær eller i direkte kontakt med varmekilder – derved kan træet tørre helt ind. Det må desuden aldrig stilles på et vådt underlag. Det skal anvendes indendørs og er ikke beregnet til udendørs brug. Møbler bør med jævne mellemrum kontrolleres for, at skruer og beslag er fastmonterede. Træet skal altid beskyttes mod høj varme, vand og stærke rengøringsmidler.

Sæbebehandlet eg – håndtering
Sæbebehandlet eg kan have rester af sæbe på overfladen. Vær opmærksom på dette inden du sætter næringsmidler, bøger, tekstiler eller andet på dit spisebord. Afvask evt. overfladen med lidt vand eller neutral sæbe. Det anbefales at sæbebehandle møblet mindst 2-4 gange årligt. Det er vigtigt at behandle møblet på alle overflader – også under et spisebord pga. luftcirkulationen omkring bordet.

Sæbebehandlet eg – daglig rengøring
Sæbebehandlet egetræ aftørres med en ren og tør klud. Vand bør kun anvendes i meget små mængder – tør straks op med en hårdt opvreden klud i rent vand, hvis der spildes. Aftørring bør ske i åreretningen. Hvis træet er meget snavset, anbefales det at anvende et plejemiddel til trærens.
Har træet ”rejst sig”, det vil sige er blevet ru, kan det slibes i åreretningen med sandpapir (korn 100-220).
Et egetræsbord bør ikke overdækkes permanent med lufttætte materialer (f.eks. en voksdug).

 

 

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse